Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1198 — 1203. ORKNØISKE ANLIGGENDER 417
Murt var, fortælles der, iført en rød Skarlagens Kjortel, hvis Skjød han fortil ståk
op under Beltet; da man spurgte ham, om han ikke vilde gjøre ligesaa bagtil,
svarede han at det ej behøvedes, saasom han ikke agtede at gaa baglængs mod
Fienden. Imidlertid landede Haakon gamle, og fylkede sin Hær, der, som Livulf
havde sagt, var langt større end Harald unges. Der blev nu en haard Kamp, thi
Harald unges Mænd kæmpede med den største Tapperhed, og Sigurd og Livulf,
der førte Befalingen paa hver sin Fløj, foregik dem med det bedste Exempel.
Men Overmagten var paa Harald gamles Side, og i hans Hær fandtes desuden de
ypperste og herligst udrustede Kæmper, fornemmelig Biskop Bjarnes Frænder. Da
Striden havde varet en Stund, faldt først Sigurd, derpaa Livulf, der endog tre Gange
skal have brudt igjennem Fiendernes Rækker; og da disse, de egentlige Hoved
anførere, vare faldne, flygtede de øvrige, saavel som Harald unge selv, der dog
indhentedes ved nogle Torvegrave, og blev dræbt (1198). Det hed siden, at han,
ligesom hans Morfader Ragnvald, var hellig, og at man allerede Natten efter at
han faldt havde seet en sterk Lysning paa det Sted, hvor hans Blod var kommet
paa Jorden. Paa det samme Sted opførtes ikke længe efter en Kirke, og hans
Lig jordedes der i Nærheden, paa Neset, og, heder det i den neppe 30 Aar senere
nedskrevne Beretning i Orkneyinga-Saga, «der lader Gud nu for hans Fortjenesters
Skyld utallige Jertegn skee, hvilke altid tilkjendegive at han gjerne vilde over
til Orknøerne til sine Frænder, Magnus Jarl og Ragnvald Jarl»1. Denne Folketro
viser, at de fleste maa have beklaget hans Død, eller troet at han ej havde for
skyldt den. Han efterlod, som det synes, ingen Børn; hans Syster, livulfs Enke
Ragnhild, blev siden gift med en vis Gunne, sandsynligviis en Søn af Svein Asleifs
søns Søn Andres med en Syster af Biskop Bjarne2. Deres Søn Snækoll optraadte
siden som hans Arving, saaledes som det i det følgende vil blive omtalt.
Harald Jarl underlagde sig nu hele Katanes, og vendte derpaa tilbage til
Orknøerne, stolt af sin Sejr. Han kunde dog ikke vente at faa beholde Katanes,
uden med Kong Villjams Samtykke, og denne tog ham det meget ilde op, at han,
ham uadspurgt, havde underlagt sig det, ej at tale om Harald unges Drab. Heri
havde han dog den Undskyldning, denne Gang at være den først angrebne, især
1 Orknøyinga Saga S. 406—410. Her nævnes ikke Stedet, hvor Slaget stod, derimod nævnes det
hos Hoveden, 1. c, ligesom ogsaa Fagrskinna Cap. 215 kalder denne Harald «den som faldt i Vik». Aaret,
1198, angives i de islandske Annaler. Om Ivar Galle se ovenfor S. 106. Sigurd Murt nævnes ogsaa af
Hoveden som «Siwardus Murt de Higland»; maaskee dette antyder, at hans Æt havde hjemme paa Haa-
logaland.
2 Snækoll kaldes nemlig i Haakon Haakonssøns Saga Snækoll Gunnessøn; hans Fader Gunne maa
have været en højbyrdig Mand, siden han blev gift med Harald unges Syster. Nu nævner Sturlunga-
Saga netop paa den dertil passende Tid Gunne, Søn af Andres, Søn af Svein Asleifssøn, og Orknøyinga
Saga S. 404 fortæller at Andres egtede Frida Kolbeinsdatter, Biskop Bjarnes Syster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
