Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
1204. KONG HAAKONS DØD
Sorg over det hele Land, og alle vare enige om at hans Tab var uerstatteligt.
Men jo dybere og inderligere man følte dette, desto større og heftigere blev Hådet
imod dem, hvilke den offentlige Stemme betegnede som Ophavsmænd dertil; og
hiin Mistanke, som i Førstningen kun hviskedes fra Mand til Mand, blev snart
til offentligt Samtale-Emne, og Dronningen med hendes Tjenere bleve aabenbart
beskyldte for at have forgivet Kongen. Haakon Galen søgte, saa godt han kunde,
at undskylde hende, og stod hende bi efter Evne, men de øvrige Høvdinger og
Kongens bedste Venner, understøttede af hele Almeenheden, paatalte Sagen med
saadan Heftighed, at Haakon, uagtet han, som det strax nedenfor vil sees, var i
Besiddelse af den højeste Magt i Landet, dog ikke formaaede at frelse Dronningen
fra at underkaste sig den haarde og ydmygende Nødvendighed, at maatte fra
lægge sig Beskyldningen ved Jærnbyrd. Imidlertid slåp hun dog selv at udføre
Prøven, men fik Tilladelse til at lade den udføre paa sine Vegne af en Mand ved
Navn Peter. Efter en anden Beretning skulde denne Peter netop have været den,
der efter Dronningens Anmodning havde kommet Gift i Kongens Drik, og Birke
beinerne skulde have grebet ham og baaret denne Beskyldning paa ham, saa at
han blev nødt til at underkaste sig Jærnbyrd1. Denne Forskjel gjør for Resten
lidet eller intet til Sagen, thi i ethvert Tilfælde var det dog Dronningen, man
egentlig vilde ramme. Peter bar Jærnet med den største Fripostighed, men Prø
ven løb daarligt af, thi da Haanden blev løst, fandtes den slemt brændt og tilredt.
Han blev strax ført ud paa Vaagen og druknet. Men Kongsmændene og Krigs
folket vilde ikke lade sig nøje dermed; de paastode at Dronningen havde fortjent
den samme Straf, og knurrede saa heftigt, at Haakon Galen, til hvilken hun atter
tog sin Tilflugt, ikke vidste bedre Raad end at sende hende bort under Bedæk
ning, først til Sogn og derfra op paa Valdres til Lendermanden Erling paa Kviden,
Stif-Morfader af Haakons Halvbroder, Inge Baardssøn; og siden til Vermeland og
videre ind i Sverige, sandsynligviis til hendes Godser i Vestergautland. Derimod
synes hendes Datter Christina at være bleven tilbage2, saavel som Systerdatteren,
Fru Christina Nikolasdatter, der nu var Haakon Galens erklærede Elskerinde, og
som han vist gjerne havde egtet, hvis ikke Erkebiskoppen havde gjort Indsigelser,
efter hvad man maa antage, fordi de vare beslægtede, skjønt Slægtskabsforholdet
ej nu lader sig paavise3.
1 Den^første Beretning, at Dronningen selv sigtedes, og lod Peter bære Jæm for sig, findes i den
vidtløftigere Kongesaga, den anden i den kortere.
3 Dette sluttes deraf, at hun senere nævnes som tilstedeværende i Norge, medens Moderen endnu
var i Sverige.
8 I Haakon Sverressøns Saga Cap. 4 staar der: «Haakon Galen havde da egtet Fru Christina, men
Erkebiskoppen havde protesteret derimod.» Sandsynligviis har hendes Fader, Nikolas Blake, været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
