Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 GUTHORM SIGURDSSØN
75. Guthorm Sigurdssøn bliver Konge. Baglerpartiet rejser sig igjen under
Erling Steenvegg.
Imidlertid havde Norge faaet en Konge i Haakons Sted. To Dage efter hans
Død holdt Biskop Martin Raad med Hirdmændene og de øvrige anseede Mænd,
som vare tilstede, om hvem de skulde tåge til hans Eftermand, og de bleve alle
enige i at vælge hans nærmeste Arving, Broderen Sigurd Lavards Søn Guthorm,
skjønt han kun var fire Aar gammel. Men det afgjordes tillige, at Haakon Galen
paa hans Vegne skulde føre Regjeringen og befale over Hirden, med Titel af Jarl,
medens Opsynet over Kongen og hans Opdragelse overdroges til Peter Steyper
og Einar Kongsmaag. Alt dette besluttedes eenstemmigt og bekræftedes ved
Vaabentag. Da man siden gik til Bords, ledte de fornemste Høvdinger Drengen
ind, satte ham i Kongesædet og viste ham kongelig Ære, hvorimod han tog et
Sverd og bandt ved Haakons Side, hængte et Skjold paa hans Axel, gav ham Jarls
navn med de andre Herrers Samtykke, og lod ham tåge Plads ved sin Side. Det
lader imidlertid til, at ikke alle erkjendte denne Udnævnelse gyldig1 . Derpaa
sendte Jarlen og Kongen Bud til Throndhjem, at Inge Baardssøn skulde have
Befalingen i hele Thrøndelagen. De beholdt alle de tilstedeværende Krigsfolk hos
sig. De fornemste Befalingsmænd over disse vare, foruden de nys nævnte, Sigurd
Kongsfrænde, Roar Kongsfrænde og Eyvind Prestsmaag.
Efterretningen om Birkebeinernes skyndsomme Valg af en umyndig Konge
satte de forhenværende Bagler i Skræk, thi de kunde vente sig, at nu, da den
forstandige, fredelskende Haakon var borte, og Magten var kommen i Hænderne
paa unge, ærgjerrige Krigshøvdinger, vilde Birkebeinerne blindt hen søge at til
fredsstille den Hevnlyst, de hidtil havde maattet bekæmpe. Mange Bagler flygtede
derfor strax fra Landet, og søgte, hvad der i denne Partistridighedernes Tid saa
godt som faldt af sig selv, strax at danne en Oprørsflok. Høvdingen for en saadan
var allerede tilstede. Endnu i Kong Sverres Tid havde der i Danmark fremstaaet
en Mand ved Navn Erling, og paastaaet at han var en Søn af Kong Magnus Er
lingssøn. Da Sverre2 fik dette at høre, sendte han strax Mænd til Danmark for
at opsøge ham, hvilket foranledigede Erling til at flygte op til Gautland. Men
beslægtet med Haakon, eller dennes Fader Folkvid Lagmand været beslægtet med det svenske Konge-
huus.
1 Vi ville nemlig see, at Haakon lod sig udnævne til Jarl af Guthorms Efterfølger, ligesom han i
den kortere Sagabearbejdeise ej førend da kaldes Jarl.
2 Se Brudstykket af den vidløftigere Saga, Fornm. S. IX. 218, 219. Peder Claussøn har i sin Over-
sættelse saavel her, som hvor der tales om Erlings Drab i Dalerne, «Haakon» i Stedet for «Sverre», samt
gjengiver Originalens «den samme Sommer, nu er omtalt», nemlig da Haakon var i Viken (1204) med «den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
