Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1204. KONG VALDEMAR DEN 2DEN I TUNSBERG 435
at Prøven aflagdes der, i hans Nærværelse, da han upaatvivlelig helst ønskede
med egne Øjne at overbevise sig om hvad Sandhed Erling havde at fare med. Thi
naar det skede med Kongens Vilje, og Prøven løb heldigt af for ham, maatte han
og kunne vente sig saa meget kraftigere Hjelp af Kongen, medens han i modsat
Fald maatte vente sig haard Straf. Erling fandt sig taalmodigt i Udsættelsen,
idet han, som han sagde, fortrøstede sig til Guds Hjelp i denne sin retfærdige
Sag. Han begav sig saaledes til Tunsberg, og oppebiede her Kong Valdemars
Komme.
Om Sommeren1, noget før Botolfsmesse (17de Juni) ankom Valdemar til Tuns
berg med en Flaade af 360 Skibe. Hans Ferd var ellers meget fredelig. I Følge
med ham var Philip Simonssøn, der efter den foreløbige Aftale med Biskop Niko
las skulde blive Baglernes Konge. Men da dette blev foreslaaet for Høvdingerne,
erklærede de sig med største Heftighed derimod. De vilde, sagde de, kun have
Magnus’s Søn til Konge, da han havde Byrd dertil, men ikke tjene eller have
til Konge en Mand, der ej var højbyrdigere end hvilken som helst af dem selv;
langt heller vilde de skille deres Flok ad, og sørge hver for sig, som de bedst kunde.
De til den forestaaende Hylding paa Haugathing indkaldte Bønder svarede lige
ledes, da Nikolas følte sig for hos dem, at de kun vilde give en Kongesøn Konge
navn og adlyde ham, i modsat Fald vilde de aldeles ikke gjøre noget Oprør i Lan
det. Nikolas indsaa nu, at det ej var at tænke paa at skaffe sin dristige Plan fuld
stændig Fremgang; han maatte nøjes med at komme Maalet saa nær, som det
efter Omstændighederne var muligt, og, siden han ej kunde støde Erling til Side
uden at tabe alt, heller holde gode Miner til slet Spil, og gjøre ham sig saa nyttig
som muligt. Han indfandt sig hos ham, og sagde at han havde undersøgt Stem
ningen hos Bønderne, men fundet dem meget utilbøjelige til at gjøre nogen Op
stand, saa at liden eller ingen Hjelp hos dem var at vente for Erling, uden at han,
Biskoppen, vilde tåge sig af hans Sag. Det var ham bekjendt, sagde han, at hvis
Jærnbyrden mislykkedes, vilde Danekongen lade ham dræbe; men om det end i
sig selv visselig var i sin Orden, at den mislykkedes, da Biskoppen nok vidste,
hvo hans rette Fader var, kunde hin dog, sagde han, give den det Udfald, han vilde,
hvis Erling vilde love at gjøre Philip til sin Jarl, efter at han selv var bleven Konge.
Da skulde Biskoppen aabenbart erklære sig for ham, og fremdeles staa ham bi
med al sin Magt og Indflydelse, og med alle sine Frænder og Venner. Erling gik
ind paa Forslaget. Det maatte være ham klart, at han ikke havde andet Valg.
1 I den kortere Saga staar «Vaaren», men da Botolfsmesse dog nævnes, kan det ej have været tidligere
end Juni Maaned. Dagen, da Højtideligheden foregik, var, som man maa formode, enten St. Botolfs Dag
eller St. Hans Dag, da Konge-Hylding i Regelen skulde skee paa en Festdag.
29 — Munch: Det norske Folks Historie. VIL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
