Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 GUTHORM SIGURDSSØN
Thi om han end havde været fuldkommen overbeviist om sin Sags Retfærdighed,
hvad han dog langtfra kunde være, maatte dog den Ytring, Biskoppen saa ufor
beholdent havde ladet falde om at det stod i hans Magt at give Prøven det Udfald,
han vilde, lade ham føle det farlige i at underkaste sig den uden at have ham paa
sin Side; heller ikke har vel Biskoppens Skildring af Bøndern es betænkelige Stem
ning undladt at gjøre sin Virkning. Saaledes sluttede begge disse Mænd et Forbund
til gjensidig Understøttelse paa Sandhedens og Retfærdighedens Bekostning, og
det aftaltes at Philip skulde blive Jarl, naar Erling blev Konge.
Erling fastede nu anden Gang til Jærnbyrd, og Biskop Nikolas indviede selv
Jærnet. Kong Valdemar forestavede ham Eden, og bestemte, hvorledes Jærnene
skulde bæres. Erling bar dem nok saa kjekt. ’ Da Tiden kom, at Haanden skulde
løses, lod Valdemar stille bevæbnede Krigsfolk rundt om Kirken1, saa at det var
let at skjønne, hvad der forestod Erling, om Prøven slog ham fejl. Biskop Nikolas
førte ham selv frem i Chorsdøren: Bindet blev taget af, og Biskoppen holdt
Erlings Haand i Vejret, idet han lagde sine egne Fingre deri2, og raabte med høj
Røst: «han har bestaaet Prøven godt; aldrig saa jeg en Haand komme saa uskad
fra Jærnet som denne»! Kongen stod strax nedenfor Chorsdøren, og hans Mænd
videre ned ad Kirkegulvet; de istemte alle Te deum, og takkede Gud. Samme Dag
var Erling Kongens Gjest, og Valdemar forærede ham 35 fuldt udrustede Skibe.
Dagen efter blev der blæst til Haugathing, og her blev Erling tågen til Konge,
hvorefter han strax udnævnte Philip Simonssøn til Jarl. Det forstod sig af sig
selv, saavel som af Forliget af 1170, og berettes desuden udtrykkeligt i ældre danske
Aarbøger, at baade Erling og Philip hyldede Valdemar som deres Over-Lensherre,
og stillede ham Gisler; imidlertid omtales det, merkeligt nok, ikke i vore egne
Sagaer, ligesom man heller ikke nogensteds finder at Valdemar optog Norge eller
Viken i sin Kongetitel3. Blandt de Gisler, Philip stillede, var sandsynligviis hans
1 Det er ej usandsynligt, at denne Kirke ikke var nogen af Tunsbergs Kirker men Kirken paa det
nærliggende Sæm, som Fylkeskirke og saaledes den hvor Gudsskirsler i Regelen skulde skee. Jvfr. ovenfor
B. VI. S. 127.
* Saaledes staar der i Claussøns Oversættelse, og man kunde formode, at det derved skal antydes, at
Nikolas ved at holde sin Haand foran Erlings hindrede de Tilstedeværende fra at see, hvorledes Erlings
Haand saa ud. Men paa den anden Side synes det, som om Nikolas, der selv indviede Jærnet, og, som han
desuden sagde, kunde give Prøven det Udfald, han vilde, allerede paa Forhaand maatte have indrettet
det saaledes, at Erlings Haand maatte blive aldeles uskadt, og godt kunne taale at fremvises. Enten have
da de Midler, der anvendtes, for at hindre Forbrændingen, ikke været sterke nok, eller hiin Ytring skal
kun betegne, at Nikolas selv nøje følte efter, om Haanden var uskad. Det vilde vel ogsaa upaatvivlelig
have gjort et alt for ugunstigt Indtryk paa Mængden, om Biskoppen med Flid havde søgt at skjule Erlings
Haand. I den kortere Kongesaga staar der udtrykkeligt, at han blev «vel skirr», d. e. bestod Prøven godt.
• Ryklosters Annaler ved 1204 (Langebek Ser. rerr. Dan. I. 164); unavngivet dansk-svensk Chronicon,
sammesteds S. 390. Her staar endog at Valdemar «overvandt Fienden», hvilket, som man seer, ej er at
tåge bogstaveligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
