Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 INGE BÅÅRDSSØN OG ERLING STEINVEGG
efter Juul begyndte man i Throndhjem, og Omegn, at tale om at en Skare Be
væbnede skulde være kommen søndenfra over Fjeldet ned i de øvre Dele i Gaul
dalen, og at de skulde have en Kongesøn imellem sig. Men ingen vidste, hvilken
Konges Søn dette skulde være, ja man var ikke engang ret klog paa, hvilket
Parti hans Ledsagere skulde tilhøre. Mange frygtede for at det var en ny Op
rørsflok, der kom med Ufred, ligesom saa mange andre Flokke, der havde dannet
sig paa Marker eller i Danmark. Strax efter blev det meldt Kong Inge, at Rygtet
havde bekræftet sig, at Flokken virkelig havde en Kongesøn med sig, og at den
hvert Øjeblik kunde ventes til Byen. Da lod Inge, der havde en betydelig Mængde
Krigsfolk hos sig, blæse hele denne Styrke til Samling ude ved Borgen, og sendte
to af sine Hirdmænd, Gunnar Tind og Eyvind Saamssøn, op over Byaasen for at
møde de kommende, og erfare, hvad de førte i deres Skjold. Hirdmændene skyndte
sig saa hurtigt de kunde, og havde ikke redet langt, førend de mødte nogle Mænd,
som hine havde sendt forud, for at melde Kongen deres Ankomst, og underrette
ham om deres Erende. Dette var visselig at bringe ham en Kongesøn, men denne
Kongesøn var kun et spædt Barn og hans egen nære Frænde, nemlig en Søn af
Kong Haakon Sverressøn, som den smukke Inga fra Varteig, hvis Bekjendtskab
han havde gjort i Sarpsborg Høsten 1203, for omtrent halvandet Aar siden havde
født til Verden, men hvis Tilværelse indtil nu havde været saa godt som übe
kjendt; og de, der bragte ham, vare troe Birkebeiner og andre hengivne Tilhæn
gere af Kongehuset, som med usigelige Anstrengelser og Farer under den haardeste
Vintertid og over uvejsomme Fjelde havde bragt Haakon — saaledes hed Dren
gen — heelt fra Borgesyssel, for at sikre ham mod Baglernes Efterstræbelser og
stille ham under Kongens egen Varetægt. De nærmere Omstændigheder ved
Barnets Fødsel og dennes farefulde Ferd, hvilken man siden efter betragtede
som et Sidestykke til Olaf Tryggvessøns og hans Moder Astrids Flugt til Sverige,
angives saaledes. Da den Tid kom, at Inga skulde føde — det maa i det seneste
have været i Juni 1204 — opholdt hun sig paa Gaarden Folkenberg hos Presten
ved den derværende Kirke i Heredet Heggen (Eidsberg Prestegjeld). Thrond,
saaledes hed Presten, vidste, at Kong Haakon Sverressøn var Fader til det Barn,
hun ventede, og da Drengen var fød, døbte han ham i al Stilhed, kaldte ham
Haakon efter Faderen, og opfostrede ham hemmelig i sin Familie, saaledes at i
Førstningen kun hans Kone og to Sønner vidste derom. Siden raadførte han
sig med Erlend, en anseet Mand, der boede paa den nærliggende Gaard Huseby,
og tillige var Barnets Frænde, for saa vidt han nedstammede fra Guthorm Graa
barde, Kong Sigurd Munds Morfader. Erlend raadede ogsaa til den største Hem
melighed, og Thrond og han bleve enige om, saa snart det lod sig gjøre, at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
