- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
452

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

452 INGE BAARDSSØN OG ERLING STEINVEGG
de maatte ty ind, slåa Hd og skaffe Barnet saa taaleligt Leje, som det efter Om
stændighedeme lod sig gjøre. Vejviserne vendte tilbage til de øvrige, og bragte
dem ved Midnatstid til den samme Lade; men den var saa skrøbelig, at da det
var blevet varmt der inde og Sneen paa Taget smeltede, dryppede det overalt,
saa at de fleste fandt det bedre at være ude end inde. Man havde intet andet
at give Barnet end smeltet Sne. Den følgende Dag laa Snefannerne saa tykke,
at de ikke fik banet sig Vej, uden ved at stampe Sneen ned med Spydskafterne.
Endelig kom de ned til Østerdalen1, hvor Bønderne paa det venskabeligste toge
imod dem, laante dem Heste, viste dem Vej, og overhoved ydede dem alle de
Tjenester, de kunde. Biskop Nikolas havde imidlertid faaet at vide, hvad der
var paa Ferde, og sendt Bud til Erling Steinvegg og Philip Jarl i Tunsberg, at
Erlend af Huseby og Thrond Prest vare dragne fra Borgesyssel til Oplandene
med en Søn af Kong Haakon. De sendte strax 8 Skarer Krigsfolk efter dem,
men for silde; da Baglerskarerne kom til Hedemarken, fik de høre at Drengen
med Følge allerede var kommen til Østerdalen, og da Vejret var haardt og Vejene
tunge, fandt de sig bedst tjente med at vende tilbage igjen. Paa Vejen gjennem
Østerdalen fik den Kile Flok, der rejste med Barnet, meget Tilløb fra mange
Bygder, især Gudbrandsdalen, hvorfra saavel Bondesønner som Birkebeiner
sluttede sig til Følget, blandt dem endog to Sysselmænd, Sæming og Thorbrand
svarte, saa at den hele Skare nu i alt udgjorde 140 Mand. De kom i god Behold
ned til Aalen øverst i Gauldalen, og da de nu ansaa al Fare forbi, og derhos vare
trætte af den møjsommelige Rejse, droge de kun langsomt videre ned igjennem
Gauldalen, indtil de endelig, som det ovenfor er berettet, sendte nogle Folk forud,
sandsynligviis fra Medalhuus, for at melde Kong Inge den unge Kongesøns
Komme. Disse Udsendinger traf, som vi have seet, Inges Udsendinger oppe paa
Byaasen, og fulgte tilsammen med disse, der nu vendte tilbage igjen, ned til
Kongen, underrettede ham om Sagens Sammenhæng, og fortalte ham hvorledes
alting var gaaet til med deres Rejse. Da takkede Kongen og alle, som hørte det,
Gud, at han saa kjærligt havde frelst Kongesønnen og ladet ham komme uskad
til Venner og Frænder. Kongen selv med hele sin Hird blev holdende der ude
ved Borgen, indtil Toget med Kongesønnen ankom. Kongen tog selv Drengen
ned fra Hesten, kyssede ham, og bød sin Frænde være ham og den hele Hird
1 Den Vej, de toge fra Lillehammer, gik, som man seer, lige i Nordøst forbi Næver-Søen, (efter hvil-
ken Navardalen benævnes); altsaa rimeligviis til Kopang i Storelvedalen. Strækningen er neppe over
fem Mile, og kan saaledes vist ikke have medtaget mere end to til tre Dage i det højeste (om Sommeren
kunde den tilbagelægges paa een Dag), skjønt Sagaens Ord synes at vidne om en længere Tid. Og i alle-
Fald maa det allerede være den første Aften, at de kom til Navardal, da denne neppe ligger en Miils Vej,
fra Lillehammer, skjønt Sagaen kun nævner «en Kveld».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free