- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
459

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459
1206. BAGLERNES OVERFALD PAA NIDAROS
Bere og fem andre bleve angrebne paa Gaden, tæt ved Gregoriuskirken, og faldt
alle, Kolbein paa Kirkegaarden. En anden Høvding, Eyvind Feyke, faldt selv
Bde paa Kalvskindet. Kolbein Strinev, en forhenværende Baglerhøvding1, faldt
selv femte ved nordre Gade, Hallvard Lidarfaxe faldt selv tredie ved Korskirken,
Jon Skekke i et Loft nedenfor Torvet. Siden samlede omtrent 40 Birkebeiner
sig ude paa Ågeren under Sigurd Skjaalge2, Arnulf Høkil, Thorgils Skokke og
Thorolf Luursvend; de søgte ind i Byen igjen, og dræbte en af Baglerne, ved
Navn Styr, i Geilann, en anden, Islændingen Kolskegg, paa Gaden; derpaa vendte
de sig mod Porten paa Kongsgaarden, men fandt denne fuld af Bagler under
Gudolf af Blakkestad, som selv, med Skjoldet for sig, ståk Arnulf med Sverdet
og rammede ham i Panden nedenfor Staalhuen; Sigurd Skjaalge faldt ligeledes,
og de øvrige flygtede nu derfra og hen til Christkirken, hvor de fleste af dem
slåp ind. Arnulf fandtes siden død paa den anden Side af Aaen, som han, uagtet
sit Såar, dog endnu havde haft Kræfter til at svømme over?. En Bagler, for
tælles der, forfulgte en af Birkebeinerne paa Gaden; denne søgte til Barken, men
ved Kirkehjørnet indhentede hiin ham og slog ham ihjel. Ved nærmere at be
tragte den Faldne saa han at det var hans egen Broder. Da kastede han Sverdet
fra sig med den inderligste Græmmelse. Saaledes havde Partiaanden splittet de
nærmeste Familiebaand4.
Imidlertid var Kong Inge selv heldigviis undkommen. Nogle Kvinder, der
vare i Gaarden, hørte Krigsraabet, styrtede ind i Kammeret og vilde vække ham,
men han sov saa fast, at man kun med største Vanskelighed kunde faa ham
vaagen; han spurgte endnu halv fra sig selv: «hvad! hvad!» «Ak Herre», sagde
de, «der er kommen Ufred i Byen». Da sprang han op og hen til Døren, hvor han
selv hørte Braget; han ilede nu op paa Taget, hvor Nabohuset stødte til, og blev
liggende der, indtil den fiendtlige Hob var kommen forbi, og der var blevet noget
stille paa Gaden. Da løb han ned igjen, hen til Bryggerne, og ud i Aaen, for at
svømme over. Den sterke Strøm drev ham først hen til nogle Skibe, der laa for
Anker. Han greb om Ankertouget, for at entre sig op i Skibet, da hans Under
buxer, som han havde faaet paa, løsnede, og snoede sig om Touget, saa at han
hang fast. Da blev en Mand paa Skibet ham var og sagde: «hold ikke i Touget,
Mand, men pak dig bort». Kongen taug; da tog Kjøbmanden en Fork og ståk
efter ham, hvorved han kom løs, og svømmede videre. Paa samme Tid sprang
Se ovf. S. 276.
• Sigurd skjaalge var en Broder af den ovenfor omtalte Hide, Ribbaldernes Anfører.
* Arnulf kaldes i Peder Claussøns Oversættelse (Fornm. S. IX. S. 128) «Torolff Senerfei», aabenbart
en Skrive- eller Læse-Fejl.
4 Dette fortælles kun i Peder Claussøns Oversættelse, Fornm. S. IX. S. 132.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free