- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
470

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 INGE BAARDSSØN OG ERLING STEINVEGG
det ej kunde være hans egen Svoger, Kongen, som lod ham dræbe, maa det have
været Jon Usles Kammerater, eller maaskee endog Jarlen selv, som paa egen
Haand tog Hevn. Thorgrims unge Enke, Sigrid, blev ikke længe efter gift med
en anden højbyrdig og mægtig Mand, nemlig Jon rpaa Austraat, Søn af Sigurd
paa Austraat, hvilken igjen var en Søn af Kaare Kongsbroder og Borghild, Syster
af Gregorius Dagssøn. Heller ikke dette Egteskab blev langvarigt1 .
Den samme Sommer, alle disse Begivenheder fandt Sted, kom den nye Erke
biskop, Thore, hjem fra Rom efter modtaget Pallium2. Han synes at have været
en fredelskende Mand, der i den oprigtige Bestræbelse at faa gjenoprettet Ro
lighed i Landet, stillede sig udenfor alle Partier og benyttede sin store Indflydelse
alene i dette Øjemed. Vel mistænkte man ham siden for at intrigere mod Kong
Inge til Haakon Jarls Fordeel; han har maaskee med saa mange andre anseede
Mænd været saa overbeviist om Inges Uduelighed til at røgte sit ansvarsfulde
Kald lige over for den talentfulde Haakon, at han kun saa Rigets Frelse i at denne
kom paa Tronen. Man kan heller ikke vente, at en forhenværende Kanonikus
under Biskop Nikolas i Oslo, og som dertil havde vundet Erkebiskop Eriks sær
deles Opmærksomhed og Velvilje, skulde have kunnet aldeles frigjøre sig for Lyst
til at deeltage i politiske Intriger. Det maa enda ansees for meget, at han, som
det synes, omfattede Haakon Jarl og Sverres Kongehuus med uskrømtet Hen
givenhed, og ikke gjorde sig til et blindt Redskab i Baglernes og sin forhenværende
Principal Biskop Nikolas’s Haand. Det var sandsynligviis under sit Ophold i
Rom, at Erkebiskop Thore selv udvirkede et Par Pavebreve, daterede den Ilte
Marts 12063, af hvilke det første aabenbart er udstedt med stadigt Hensyn til
de i Norge herskende Uroligheder, og den Uskik, at Prester selv gik i Krig; Paven
paalagde ham nemlig i denne Skrivelse at afsætte de Prester, der droge i Krig
og udgøde Blod, fra deres Værdighed og Embede, medens han dog tillige fast
satte, at den, der dræbte dem, ikke kunde faa Absolution uden af Paven selv
i Rom. Efter dette Bud skulde de Bagler, der havde dræbt Einar Kongsmaag
i Stavanger, strengt taget have gjort en Bodsrejse til Rom, thi han var, uagtet
sit Giftermaal og sine krigerske Sysler, dog lige fuldt Prest, som man af hans
Tilnavn kan see. Det andet Brev indeholder Svar paa Erkebiskoppens Fore
spørgsel, om det kan ansees for en ordentlig Daab, hvis Nogen, i Mangel af Prest
og Vand, smurte et Barn, der var Døden nær, med Spyt paa Hovedet, paa Brystet
1 Jon paa Austraat døde nemlig 1214, se nedenfor; da han omtales som Kongens Svoger allerede «nogle
Aar» før den Tid (Fornm. S. IX. 206) kunde han vel neppe være bleven gift med Sigrid senere end 1210.
Hans Slægtskabsfoihold sees i foregaaende Bind, Slægttavlen No. 15.
8 Fornm. S. IX. 226. • Ep. Inn. 111. IX. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free