Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1206. SMAAFEJDER MELLEM BIRKEBEINER OG BAGLER 469
og grebe sine Vaaben, i den Tanke at der var en stor Mængde Fiender udenfor;
nogle slåp ud ved at sætte et Bord hen til Vinduet og springe ud af dette; Bag
lerne reve Hul paa Taget og kastede Stene ind; Vinduerne fyldte de med bræn
dende Næver, saa at det blev lyst i Stuen. Enden blev at Styrkaar faldt med
17 Mand; 9 fik beholde Livet. Paa Sørkves Side synes ikke en eneste at være
falden, dog blev han selv saaret1 .
Det er tydeligt at see, at Mangel paa det tilstrækkelige Antal Langskibe har
nødsaget Haakon Jarl til ganske at overlade Bergen og det vestlige Norge i Bag
lernes Vold. Men desto ivrigere drev han vel paa Fuldendelsen af de nye Skibe,
hvis Bygning han forrige Aar havde ladet paabegynde, thi allerede Vaaren der
efter vare, som vi ville see, flere i fuldkommen sejlfærdig Stand. Under dette
sit Ophold i Nidaros tog han Kongesønnen, den unge Haakon, til sig, saavel som
hans Moder, og fra den Tid af kan man betragte Drengen som hans Fostersøn.
Om det var politiske Grunde, eller alene Omsorg for Drengens Sikkerhed, som
bevægede ham til at antage sig ham saa ivrigt, vides ikke, men det er et smukt
Træk hos den ellers saa herskesyge og hensynsløse Haakon, at han altid viste
Drengen den største Kjærlighed og behandlede ham ganske som sin egen Søn,
ja han lagde endog ikke Dølgsmaal paa, men ytrede ofte, at det var Drengens
Arv, med hvilken saavel han selv som Kongen sad inde2. Det var neppe efter
Kong Inges Ønske, at Haakon saaledes tog Kongesønnen ganske under sin Vare
tægt, og derved middelbart sikrede sig de gamle Birkebeiners Hengivenhed; men
paa den anden Side var Inge neppe den Mand, som i disse farlige Tider tilgavns
kunde værne om hans Sikkerhed. For øvrigt dulgte Haakon aldeles ikke sin
Misfornøjelse med, at han ikke bar Kongenavn, da det jo dog var ham, som
egentlig havde Magten og var Rigets fornemste Støtte; han havde Krigsmændene,
Inge derimod Slægts-Aristokraterne paa sin Side, og heri var et tilstrækkeligt
Element til ny Tvist for Haanden, som kun Faren for den fælles Fiende, Baglerne,
endnu formaaede at holde tilbage. Imidlertid er det ikke tænkeligt, at Haakon
og Inge skulde kunne tilbringe den lange Tid tilsammen fra Sommeren 1206 til
Vaaren 1207 i forholdsviis Ro og Sikkerhed, uden at det oftere maatte komme
til slemme Sammenstød mellem deres indbyrdes Tilhængere. Herpaa hentyder
og, hvad de gamle islandske Aarbøger kort og godt fortælle, uden at berøre de
nærmere Omstændigheder, at Kongens Svoger Thorgrim af Ljaanes, hvis Bryllups
højtid fik en saa forfærdelig Afbrydelse ved Baglernes Overfald, endnu samme
Aar dræbte Krigshøvdingen Jon Usle, men blev selv til Gjengjeld dræbt. Da
1 Inge BaardsBøns Saga, Cap. 19.
2 Haakon Haakonssøns Saga Cap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
