- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
483

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120 7. BAGLERNES UHELDIGE TOG TIL OSLO 483
til Viken, af Frygt for at Baglerne, som han havde sejlet forbi paa Korsfjorden,
nu vilde komme over Kong Inge, der ej var mandsterk nok til at binde an med
dem alene; han efterlod derfor Peter Steyper og Dagfinn som Befalingsmænd,
og begav sig afsted.
Det forholdt sig ganske saaledes som han befrygtede. Det var Baglernes
Hensigt at overfalde Kong Inge i Tunsberg, og de sejlede derfor med en gunstig
Vind saa hurtigt de kunde til Viken. Da de kom til Thrymlingerne, erfarede de
at Kong Inge ikke længer var i Tunsberg, men med fire store Skibe, hvoriblandt
Ognarbranden og Guldbringen, var dragen ind til Oslo. De sejlede derfor ikke
ind til Tunsberg, men lagde kun bi ved Ormøen strax udenfor Jarlsø (Jersø),
hvorfra de styrede længer ind i Fjorden til Hovedøen. Det var just paa den
Tid, da Folk plejede at sidde ved Drikkebordet i Skytningsstuerne, men da Krigs
luren lød, vare Birkebeinerne ikke desto mindre strax paa Færde, skyndte sig
ombord paa Skibene, og halede dem ud for Anker. Baglerne lagde imod dem
og fik hugget Ankertougene over; da der just blæste en sterk Kuling, dreve Stor
skibene lige ind til Frysja (Akerselven), saa at de stode fast i Leren, og Konge
skibet kom til at staa noget afsides for sig selv. Om dette stimlede nu Baglernes
Skuder sammen, og man kæmpede paa begge Sider som rasende. Men det be
kræftede sig atter, at Smaafartøjer ikke kunde udrette noget mod større, endog
med langt større Folkestyrke. Kong Philip kom endog personlig i den største
Fare; han havde nemlig lagt sin Skude nærmest, og Birkebeinerne fik den ved
Stavnljaaer halet til sig, saa at han og hele Besætningen maatte løbe overbord
for ej at falde i deres Hænder. De bleve vel strax efter tagne op, men 7 eller 8
af dem faldt. Da Baglerne saa, at der intet.kom ud af dette Angreb, roede de
ind til Byen, toge fem Byrdinge eller Fragtskibe, fyldte dem med Ved, Næver
og Halm, som de ståk Ild paa, og lode dem drive ind mod de paa Grund staaende
Skibe, idet de selv roede efter. Men Birkebeinerne holdt dem fra sig med Forke,
saa at de dreve ind mod Leren, og da dette Forsøg ogsaa havde mislykkets, roede
Baglerne tilbage, først til Byen, og siden ud til Hovedøen. Da stilnede Vejret
noget af, og da Våndet voxte, kom Birkebeinernes Skibe atter flot, hvorpaa de
roede ind til Byen, og laa for Anker om Natten. Morgenen efter sejlede Baglerne
atter ud af Fjorden og til Tunsberg, for der at tåge nogle Kjøbmandsskibe, der
vare lige saa høje som Birkebeinernes Langskibe, og benytte dem ved et nyt
Angreb paa disse. De toge virkelig to Kogger og 7 Østfarerskibe, sloge Side
fjeierne fra, hug Huller for Aarer, og lagde Planker over Bjelkerne, forsynede
dem derpaa med et tilstrækkeligt Forraad af Kastestene, og sejlede ud af Fjorden
med dem. Birkebeinerne havde imidlertid forladt Oslo, og kom just sejlende
32 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free