Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
484
ud efter, da Baglerne kom ind imod dem; de styrede først lige hen til dem, men
da de vare komne i Skudmaal, drejede de pludselig til Siden, og sejlede dem forbi1.
De store Skibe, af hvilke Baglerne havde ventet sig saa megen Nytte ved en
gjentagen Kamp, vare dem nu kun til Hinder, da de gik for langsomt. De lode
dem derfor drive, og gik atter ombord i Skuderne, for med disse at sætte efter
Birkebeinerne, der stevnede ud forbi Tunsberg Tønde, Thorsøen og Neset, og
ikke lagde til Land førend ude i Marfjorden, maaskee ved det nuværende Lange
sund, eller i Nærheden deraf2. Strax efter kom Baglerne og lagde sig i samme
Havn, uden dog med sine Smaaskuder at vove noget Angreb paa Birkebeinernes
store Skibe, medens disse heller ikke paa sin Side fandt det raadeligt at binde
an med de dem i Folketal langt overlegne Bagler. Men der manglede ikke paa
alskens udfordrende Ord. Baglerne laa nærmest Land, eller i det egentlige Brygge
leje, Birkebeinerne derimod længere ude, for Anker. Da de om Morgenen skulde
hente Vand, lode de uden videre deres Skibe svaje ind, idet de raabte over til
Baglerne, at Smør-Kaares3 Frænde — saa kaldte de Kong Philip — skulde gjøre
Havnen ryddelig. Baglerne flyttede sig virkelig af Vejen, og lagde sig med Stav
nerne mod Neset. Siden roede Birkebeinerne atter mod Øst, og lagde sig for
Anker ved Staværn. Baglerne fulgte dem, og lagde sig ligeledes ganske i Nær
heden. Den følgende Morgen var der Folk oppe paa Land fra begge Parter. De
fik Øje paa at der kom sejlende en Deel Skibe vest fra Grenmarkanten, ikke færre
end 30. Baglerne, som troede at det var Haakon Jarl, bleve strax meget urolige,
og beredte sig i største Hast til at sejle bort. Birkebeinerne spurgte dem: «hvad
fejler eder nu? see I noget? værer kun stille og lader os ligge i god Ro alle til
sammen, saa kede vi os ikke.» Men Baglerne lode som de ej hørte dette, hejsede
Sejl, og satte øster over Folden, indtil de kom til Astisholmerne4, hvor de bleve
1 Dette maa have været omtrent mellem Færder og Sandøsund, idet Birkebeinerne kom ud fra Chri-
stianiafjorden, og Baglerne derimod fra Tunsbergsfjorden ind i denne.
1 Saaledes staar der i Inge Baardssøns Saga Cap. 17, dog kun efter en enkelt Codex (Eirspenill); i den
skaalholtske nævnes Stedet ej; Peder Claussøn har paa dette Sted i sin Oversættelse «Rennshavn». At
Stedet er vestenfor Staværn, ja endog vestenfor Nesje, der naaede lige til Grenmar (Nesje ved Grenmar
heder det i Beskrivelsen over Nesjeslaget 1016, se ovenfor B.IV. S. 69) seer man af Angivelserne i Beret-
ningen selv; man maa endog tænke sig det temmelig langt vestenfor Staværn, siden man seer at Birke-
beinerne og Baglerne sejlede om Morgenen derfra, og om Aftenen ej kom længer end til Staværn. Navnet
«Marfjord» i Forbindelse med Langesundsfjordens Navn «Gren-Mar» gjør det da naturligt at tænke paa
denne, fornemmelig et Sted paa Vestsiden, da Østsiden vilde være for nær Staværn; Peder Claussøns «Renns-
havn» kunde, naar vi tåge hans Unøjagtighed i at skrive Navnene i Betragtning, minde om Rogns- eller
rettere Rongsfjorden, der gaar ind strax paa den vestlige Side af Langesundstangen. Alt tyder saaledes
hen paa, at Stedet er at søge ved denne. Mørjefjorden, som enkelte her have tænkt paa, ligger for langt
inde, og kaldtes desuden i ældre Tider Myrgjefjord efter Gaarden Myrgje.
8 Smør-Kaare var, som man heraf seer, et Spottenavn paa Philips Farfader Alna-Kaare.
4 Saaledes Eirspenill. Skaalholt-Haandskriftet har «Aastusholmen», Peder Claussøn «Østvigsholmen»;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
