Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
488
vi nok saa meget, at vi just have den hellige Olafs Lov paa vor Side, thi den
erkjender kun en Kongesøn for retmæssig Konge i Norge, og ikke en Konges
Dattersøn eller Systersøn, saadan som dem, baade Birkebeinerne og vi Bagler
nu tjene. I Grunden havde ogsaa vor Høvding størst Ære af, og var bedst tjent
med at have baade Riget og Kongen i sin Varetægt; thi da kunde han med Rette
baade kaldes Konge og Jarl.» De andre Baglerhøvdinger erkjendte fuldkommen
det rigtige og fordeelagtige i hans Forslag, men flere af dem fandt det deels mindre
passende at tåge Kongenavnet fra Philip, efter engang at have givet ham det;
deels vilde de nødig udsætte sig for Philips Vrede, naar han fik dette Anslag at
vide, og saaledes faldt det bort. Det vides ikke, hvor vidt Philip erfarede noget
om denne Samtale, hvilken han i saa Fald maa have taget Reidar meget ilde op.
Da han var kommen tilbage til Bergen, sendte han nogle Skuder under Bjørgulf
Baat, Byrge af Stange, Brynjulf Nev og Skæring syd til Stavanger, for at prøve
paa om de kunde overrumple Peter Steyper og faa ham dræbt eller fangen. Da
disse kom til Moster1, fik de høre at Peter ikke plejede at opholde sig i Byen om
Nætterne, men kun om Dagen. De roede da for det første over til Herfyle2, hvor
de bleve liggende for Modvind i 4 Dage; da roede de atter over Fjorden, ind til
Vadø indenfor Bukn og udenfor Utstein, derpaa til Fjardbyrjesund og ind i den
Haakonssagaens Udsagn. Der maa dog have været en Tid, da han opholdt sig i tre Maaneder hos Baglerne,
og under hvilken Reidar har fremsat sit Forslag, thi med Th. Torvessøn og hans Etterfølgere at antage,
at han har fremsat det under de 8 Dage, da man havde travlt med Nedrivelsen af Borgen og hvert Øje
blik ventede Haakon Jarl, synes Udet troligt; der maa ogsaa have været en Tid, da Haakon virkelig var i
Baglernes Vold, saaledes at Jarlen kunde takke Gud over at have faaet ham vel beholden tilbage, men
dette passer ikke paa de 8 Dage, han med Damerne befandt sig hos Erkebiskoppen; da var han strengt
taget ikke i Baglernes Vold. Intet passer derimod bedre paa alt dette, end hiin lange Tid, som Baglerne
tilbragte i Bergen efter Borgens anden Overgivelse. Da var det netop rimeligt, at Kong Philip selv tog
Haakon til sig; og just paa den Tid, han var i Throndhjem, for at lade sig hylde, kunde der blandt de i
Bergen tilbageblevne Bagler blive Tale om Kongehylding i Almindelighed, og siden om at tåge Haakon
til Konge i Philips Sted. Og da Haakon Jarl endelig atter fik Drengen vel beholden tilbage, da først kunde
der være Anledning til at glæde sig over hans Frelse, og til at aflægge Løftet om aldrig at lade ham komme
fra sig. Den eneste Vanskelighed, som opstaar, er at bestemme, naar dette indtraf, thi det maa have ind
truffet før Vinteren, siden vi finde Drengen Haakon ombord paa Flaaden ved Seløeme, og heri synes der
ej at kunne være nogen Fejl, siden endog en dertil bestemt knyttet Anekdot meddeles. Haakons egen
Saga, der kun taler om een Belejring, giver her ingen Oplysning, og Inge Baardssøns Saga, for hvem Konge
sønnens Fata ere en Bisag, nævner intet om, naar hans Udleverelse til Jarlen skede. At Erkebiskoppen
denne Gang intet har haft dermed, maa ansees som vist, han opholdt sig desuden da i Throndhjem. Hvis
altsaa ikke hiin Anekdot om Smørrebrødet ved en Fejltagelse er overført til Seløhøsten fra en anden lignende
Anledning, maa man formode at Philip selv, maaskee efter Sverres gamle Vens, Biskop Martins Anmodning,
har givet Haakon fri, ja den Tanke ligger endog nær, at han kan have faaet Nys om Reidars Planer, og,
da han var for ædel til at ville dræbe Drengen, skillede sig paa nemmeste Maade af med den farlige Med
bejler ved at sende ham til Haakon, medens denne, hvad der ej kunde være ham übekjendt, laa ved Sel
øerne.
1 Dette er Mosterøen tæt ved Rennesø i Buknfjorden.
2 Øen kaldes nu Hørving, og ligger indenfor eller nordenfor Bukn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
