Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1207. SIDSTE SAMMENSTØD MELLEM BIRKEBEINER OG BAGLER 491
med Fiendtlighederne, saa længe de nødvendige Underhandlinger vedvarede, og
indtil Forliget kom i Stand. Philip, som sikkert maa have vidst, at saadanne
Underhandlinger allerede vare indledede, lod Brevet strax oplæse for sine Folk;
derpaa sejlede de til Eikundasund, hvor en Deel af Baglerne bleve liggende om
Julen, andre toge Juleophold paa Agder. Siden droge de alle til Tunsberg, hvor
Philip tilbragte den øvrige Deel af Vintren1.
84. Fredsunderhandlinger. Forlig ved Hvitingsø. Inge Overkonge i Norge.
Det var virkelig paa høj Tid, at der nu sattes en Grændse for de bestandige
Fejder, saa meget mere som de sidste Aars Begivenheder noksom havde viist,
at der ej engang var noget Haab om at den ene af Parterne omsider vilde sejre
over den anden; Kræfterne synes at have været ganske lige paa begge Sider;
den hele Krigsførelse bestod nu næsten alene i et Slags Legen Skjuul med hin
anden eller bestandig Krydsfart frem og tilbage mellem Bergen og Viken, hvor
ved man ej engang synes at have lagt an paa at møde hinanden og levere et af
gjørende Slag, men alene, som det lader til, at komme hinanden i Forkjøbet,
overfalde enkeltviis en eller anden af det fiendtlige Parti, og for Resten gjøre
hinanden saa megen Skade ved Herjen og Ødelæggelser, som muligt. For den
fredeligere Deel af Befolkningen maatte dette være en saare uhyggelig Tilstand,
thi ej alene blev alle Næringsveje, især Søfarten, derved foruroligede og lammede,
men der tilføjedes ogsaa Borgere og Bønder ligefremme Tab ved Plyndringer,
Hdspaasættelser og andre Slags Voldsomheder. Jon Drottnings ovenfor skildrede
Ferd giver det bedste Exempel derpaa. Krigerne, hvis Vildhed og Foragt for fre
delige Sysler nødvendigviis maatte tiltage, jo længere Fejderne vårede, bleve
derved ogsaa mere og mere uregjerlige og anmassende baade blandt Venner og
Fiender, og i Længden maatte det derhos blive en hartad utaalelig Byrde for
Landet at føde saa mange blot og bart fortærende og ødelæggende, ikke arbejdende
eller i mindste Maade til det almene Bedste bidragende Mennesker. Det var derfor
visselig den bedste Gjerning, Biskop Nikolas i sin hele lange politiske Løbebane
udførte, da han allerede om Sommeren, sandsynligviis endnu førend Philip havde
ladet sig hylde paa Ørething, rejste nord til Throndhjem, og foreslog Erkebiskop
Thore, at de med forenede Kræfter skulde arbejde paa at bringe et Forlig i Stand
mellem Birkebeinerne og Baglerne. Vel muligt, at Nikolas her mere havde sin
Systersøns og sin Families Interesse for Øje, end Landets; hans hele Ferd for
øvrigt viser noksom, at hans egen eller hans Families Fordeel, og hans personlige
1 Inge Baardssøns Saga Cap. 18. P
. Claussøns S. 172—174.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
