- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
496

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
Det gjaldt nu at erhverve Jomfru Christinas Samtykke. Nikolas henvendte
sig til hende, og spurgte hende, hvad hun syntes om at række hans Frænde Kong
Philip sin Haand. Hun havde i Førstningen en Deel at indvende, dog ej af nogen
Modbydelighed mod Philips Person, men alene af Stolthed, fordi hun ej ansaa
ham god nok. «Uagtet jeg» sagde hun, «ifølge min Byrd er berettiget til at egte
en Konge, der baade har Land og Riger at raade over, tvivler jeg dog paa at
Birkebeinerne for den Sags Skyld ville unde ham noget større Rige, Ære eller
Magt.» «Men saa meget,» svarede den kloge Biskop, «maa I dog kunne indsee, at
eders Frænder have liden Tanke om eller Vilje til at skaffe eder noget højt Gifter
maal, siden de hverken have givet eder til Kongen af Danmark eller Kongen af
Sverige. Sandsynligviis ville de bortgifte eder saa langt udenlands, at eders Af
kom aldrig nogensinde kommer her til Riget, eller og lade de eder egte en Bondesøn
her i Landet. Men om det end synes eder som om Philip ikke er af kongelig Byrd,
eller at det med Rette tilkommer ham at være Konge, da veed jeg dog at han
siden sin Ophøjelse til Kongedømmet har givet Birkebeinerne fuldt op at bestille,
og tillige veed jeg, at han aldrig afstaar sit Rige og slutter Forlig med Birke
beinerne, uden for eders Skyld.» Christina svarede hertil: «jeg vil ikke have nogen
Mand, der er ringere end min Fader eller Morfader var, og det bliver dog Til
fældet med Philip, thi han skal jo, som jeg hører, ej kunne opnaa Forlig med
Birkebeinerne uden at aflægge sin Kongetitel.» «Kjære Jomfru,» sagde Biskoppen,
«bryd eder aldrig om hvad de sige; vi skulle nok lempe det saaledes, at Philip
ikke skal komme til at miste sit Kongenavn, desuden ville vi saa meget heller
kalde ham Konge, om han faar en saadan Dronning.» Hermed endtes deres Sam
tale for den Gang, og det var tydeligt nok, at Christina ej var übønhørlig, naar
hun kun ved at egte Philip kunde blive Dronning. Nikolas skal strax efter have
meldt Kong Inge og Haakon Jarl, hvad Christina havde svaret, dog nævnte han
neppe noget om, hvad han selv havde sagt. Imidlertid var ogsaa Erkebiskoppen
kommen nordenfra, og gjorde ligeledes sin yderste Flid for at Forliget kunde
komme i Stand. Sagen blev omsider forhandlet paa et Thing, sandsynligviis
Huusthing eller Hirdstevne. Her kunde Nikolas i Førstningen neppe komme til
Orde for Birkebeinerne, der idelig faldt ham i Talen, bade den Niding at tie, og
sagde at man nu ikke kunde tro ham bedre end før, hvor fagert han end talede.
Men Nikolas lod sig ikke derved bringe ud af Ligevegt. «Lader dog ikke saa
ilde,» sagde han; «Nikolas kan nok lempe sin Tale saaledes at den vinder alle
forstandige Mænds Behag. Har jeg før samtykket og hjulpet Baglernes Flok, da
skal jeg nu lægge saa meget større Vind paa at bringe Fred og Forlig i Stand,
for at vi endelig kunne faa Ro i Landet.» Og saa længe og viseligen talte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free