Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
500
velse erholde vi tilstrækkelig Oplysning om, hvorledes Nikolas fremstillede Sagen.
«Vi ere,» skriver Innocentius, «blevne underrettede om at, efter at Sverre, der
havde forestaaet Norges Rige, var død, søgte hans Tilhængere, Birkebeinerne, at
ophøje hans Systersøn Inge til Konge, hvilket Forsøg derimod en Deel forstandige
og anseede Mænd, der vidste fuldstændig Besked om den norske Kongeslægt,
søgte at hindre, og udvalgte eenstemmig til Konge en ung Mand ved Navn Philip,
der nedstammede fra Magnus og Inge, berømmelig Ihukommelse, Norges gamle og
katholske Konger, var selv af høj Byrd, og udmerkede sig ved sin hæderlige
Vandel1. Efter at nu disse tyende Mænd en Tidlang havde ført Strid med hin
anden om Kongedømmet, og ynkeligt herjet Landet, skede det endelig ved Guds
Naade fra det Høje, at det lykkedes dig, Broder Erkebiskop og vor ærværdige
Broder, Biskoppen af Oslo, ved eders Omsorg og ivrige Bestræbelser at faa bragt
et Fredsforbund i Stand mellem dem paa det Vilkaar, at begge — forudsat at
vi meddeelte vort Samtykke dertil — skulde beholde kongeligt Navn og Vær
dighed, og Inge herske i den ene, og Philip i den anden Deel af Norge. Efter at
allerede dette var bestemt, traf det sig, at bemeldte Philip, hvem Higet, som vi
have erfaret, tilkommer med Arveret, begav sig til et Møde med sine Modstandere,
hvorved disse, skjønt det forud var blevet nøje bestemt hvor mange Tropper
enhver maatte bringe med til Mødet, ja endog Gisler gjensidigt vare stillede derpaa,
alligevel omringede ham med en utallig Mængde, og erklærede at de ikke under
nogen Betingelse vilde indgaa Fredsforbund med Philip, med mindre han fra
sagde sig Kongenavnet. Da han saaledes var i denne Knibe, tog han, for ej at
plette sin Æts Anseelse og krænke det indgaaede Fredsforbund, sin Tilflugt til
at appellere til os, og anfortro os at afgjøre hans Sag ved vor Kjendelse, nemlig
saaledes, at den, vi dømte at være den dueligste, skulde hædres ved kongelig
Titel og Værdighed. Herimod protesterede Birkebeinernes Høvdinger ganske og
aldeles, og erklærede, at de aldrig vilde underkaste sig vor Dom. Skjønt vi nu
angaaende disse Anliggender allerede have modtaget flere Breve, indeholdende
Vidnesbyrd, have vi dog ikke erhvervet fuldkommen Vished i denne saa store og
vigtige Sag, og befale eder derfor ved denne vor apostoliske Skrivelse, at I, med
Gud for Øjnene, paa det aller fuldstændigste søger at komme efter Sandheden,
og siden i eders Breve samvittighedsfuldt underrette os derom, saa at vi, oplyste
ved denne eders Meddelelse, kunne gaa frem i denne Sag med større Sikkerhed»2.
Denne Skrivelse er for Resten ikke dateret førend 7de Juni 1211, altsaa hele tre
Aar efter Forliget, og Pavens endelige Afgjørelse indløb vel endog, efter denne
1 Her slaaes ganske en Streg over Haakon Sverressøn og Erling Steinvegg, hvilket er charakteristisk nokk
» Ep. Innoc. 111. XIV. 73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
