Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1209. PHILIPS GIFTERMAAL MED CHRISTINA SVERRESDATTEK 501
langsomme Maalestok at dømme, slet ikke, saa at man vel i Virkeligheden kan
betragte Sagen som om denne Appel til Paven aldeles ikke havde fundet Sted.
Men det bedste var, at den var aldeles unødvendig, og at begge Parter virkelig
overholdt Freden nok saa samvittighedsfuldt, paa dette ene Punkt, Philips Konge
navn, nær. Den godmodige Philip fandt sig fuldkommen tilfredsstillet ved, at
hans Omgivelser kaldte ham Konge, og tog sig ikke synderlig nær af, at Birke
beinerne negtede ham denne Titel, eller at Haakon Jarl gav Ondt af sig derover.
Haakon Jarl og Birkebeinerne lode det ligeledes paa deres Side blive ved Spot-
Ord og vrede Udladelser, uden at der nogensinde var Tale om at fornye Borger
krigen. Ja der lagdes ikke engang mindste Hindring i Vejen for Fuldbyrdelsen
af Egteskabet mellem Philip og hans Fæstemø, Jomfru Christina. Da Vaaren
kom (1209) sendte Philip et Gesandtskab af tre Høvdinger, Eystein Roessøn,
Aamunde Burst og Grunde Fehirde (Skatmester) til Bergen med to Skuder, for
at hente Kongedatteren, og hun fulgte strax tilbage med dem til Oslo, hvor
Philip holdt Bryllup med hende1. Til dette Bryllup indfandt sig ogsaa hendes
Moder, Enkedronning Margrete, der siden Kong Haakons Død opholdt sig paa
sine Godser i Sverige. Hun blev syg og døde faa Uger efter Bryllupet, og da
Christina var Arving til alle hendes betydelige Ejendomme, sendte Philip strax
en Skare af sine Mænd til Vermeland og Vestergøtland for at tåge dem og hendes
øvrige Efterladenskab i Besiddelse paa hans Vegne. Paa Eidskogen sluttede han
sig selv til Toget, men i strengeste Incognito, under Navn af Hallvard hvite2, og
saaledes fremdeles under Opholdet i Sverige, sandsynligviis formedelst de Uro
ligheder, som endnu herskede i Landet, og som ikke ophørte førend i det føl
gende Aar, da Kong Sverke Karlssøn faldt i Slaget ved Gestilreen mod Kong
Erik og Folkungerne (18de Juli 1210)3.
Saaledes havde da Norge endelig faaet den længe forønskede Fred igjen, og
skjønt Riget vistnok i Virkeligheden var deelt mellem Inge og Philip, havde dog
Inge i det mindste Titel af Konge over det hele Land, da Philip ifølge Forliget
kun skulde være hans Vasall. Det synes at maatte falde af sig selv, at der nu
ikke længer kunde være mindste Spørgsmaal om den danske Kong Valdemars
Lenshøjhed over Viken, og der findes heller ikke i de følgende Aar Tegn til, at
han forsøgte at gjøre den gjeldende. Han var desuden alt for meget optaget med
de nordtydske og siden med de liflandske og estlandske Anliggender, til at han
1 Inge Baardssøns Saga (kortere Bearbejdelse) Cap. 18. Den her omtalte Aamunde Burst nævnes
som en af Oprørernes Anførere i Slaget ved Oslo 1200, se ovenfor S. 336.
Inge Baardssøns Saga, vidløftigere Bearbejdelse, hos Peder Claussøn, Fornm. S. IX. S. 190.
• Dagen angives i de visbyske Annaler, hos Langebek Ser. R. D. I. S. 254, og i det dansk-svenske
Chronicon sammesteds 11. 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
