- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
505

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 11. ORKNØ.JARLERNE UNDERKASTE SIG 505
under en Grev Fulko over til Man, der i 15 Dage, just som Ragnvald og hans
fornemste Mænd vare fraværende, lagde Øen ganske øde, og vendte tilbage med
Gisler1. Det var aabenbart Johans Hensigt, at underkaste sig Man, og tvinge
Ragnvald til at erkjende hans Lenshøjhed, hvilken denne ogsaa ved et to Aar
senere udstedt Brev virkelig erkjendte2 ; men for Ragnvald maatte det i alle Fald,
saa længe han ej havde Olaf at frygte for, visselig være langt bekvemmere eller
mindre trykkende, at staa i et Vasallforhold til en fjernere og mindre mægtig
Stat som Norge, end at staa i det samme Forhold til Kongen af England, hvis
Besiddelser omgave Man paa alle Kanter, og som saaledes til enhver Tid med
Lethed kunde sikre sig hans Lydighed. Det synes saaledes at maatte antages,
at i det mindsté det af Ragnvald i 1212 udstedte Hyldingsbrev til Kong Johan
kun har været ham aftvunget. Anderledes var det senere, da Olaf var kommen
paa fri Fod igjen, og søgte sin rette Lensherres, den norske Konges, Venskab;
da laa det atter i Ragnvalds Interesse at holde sig til Kongen af England, og
vi ville saaledes i det følgende fremdeles see ham at optræde som hans Vasall.
For Resten ville vi ogsaa erfare, at det ej kom den ærgjerrige Ragnvald synderligt
an paa/ at erkjende flere Lensherrer paa een Gang, eller, paa samme Tid som
han underkastede sig een Fyrste, i en Skrivelse til en anden at erklære sig fri
og uafhængig, naar der kun derved var nogen Fordeel at vinde. Dette maa man
altid have for Øje, for ret at kunne forståa disse indviklede og ellers næsten ganske
übegribelige Forhold.
Ogsaa Jarlerne paa Orknø, Jon og David, der havde holdt sig uafhængige
ligesom deres Fader, saa længe der var Fejde i Landet, spurgte aldrig saa snart
at Kongerne havde sluttet Fred, førend de sendte Biskop Bjarne til Norge for
at gjøre Undskyldninger og tilbyde Forlig. Bjarne fandt Kong Inge og Haakon
Jarl i Bergen, fremførte sit Erende, og bragte det dertil, at de tilsagde Jarlerne
Grid eller Lejde til at indfinde sig hos dem den følgende Sommer og indgaa For
liget. De kom dog ikke, uvist af hvad Grund, denne Sommer,— maaskee de havde
faaet Betænkeligheder, og angrede det Skridt, de havde gjort —; men da anløb
hiin til Syderøerne bestemte Flaade Hjaltland og Orknøerne paa Vejen, med
bringende kongelige Sysselmænd; og dette synes at have sat Jarlerne i Skræk,
thi næste Sommer (1210) kom de virkelig til Norge i Følge med Biskop Bjarne,
og overlode sin Sag ganske til Kongens og Jarlens Afgjørelse. Disse dømte dem
til at udrede en stor Pengebod, hvorhos de maatte sverge Kongen Troskabsed,
1 Den manske krønike, jvfr. de islandske Annaler.
* Brev af 16 Mai 1212, optagen i Rymeri foedera og meddeelt i Uddrag af Langebek, Ser. R. D. 111.
S. 226. Not. (1.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free