Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
504
Féjder mellem Fyrsterne i de Egne. Blandt de Øer, de plyndrede, var ogsaa
Joha eller den hellige 0, hvilken Nordmaendene hidtil havde holdt fredhelligi
Siden, heder det, bleve de uenige og skiltes ad, flere af dem bleve dræbte, nogle
paa eet, andre paa et andet Sted, og de, som kom tilbage til Norge, maatte døje
haarde Irettesættelser af Biskopperne for deres Røveri. Det er ikke usandsynligt,
at dette Tog staar i Forbindelse med en i de irske Annaler just ved dette Aar
(1209) omtalt Kamp mellem Sumarlides eller rettere Ragnvald Sumarlidessøns
Sønner og Indbyggerne af Øen Sky1; og hvis man kan antage, hvad der ej er saa
usandsynligt, og hvad de islandske Annaler endog give Anledning til at tro, at
Toget ogsaa vedvarede i Aaret 12102, maa man derhos hermed vistnok sætte i
Forbindelse, at den før omtalte Angus af Argyll, Sumarlides Søn, netop i hiint
Aar blev dræbt med tre af sine Sønner hvilket den manske Krønike beretter,
uden dog at angive Anledningen dertil, eller Maaden, hvorpaa det skede. Nord
mændene have sandsynligviis taget Tjeneste hos en eller anden af de stridende
Parter. Hvad man nu end ellers kan sige om Toget selv, da er det dog vist, at
det bar gode Frugter for Riget, thi Ragnvald og hans Søn Gudrød, som herved
havde faaet Forsmag paa, hvad de nys forligte Konger selv vilde kunne udrette,
om de fandt for godt, i Forening at tvinge dem til Lydighed, fandt det nu raa
deligst at begive sig til Norge, forlige sig med Kong Inge og Haakon Jarl. sverge
dem Troskabsed, erkjende den norske Konges Lenshøjhed, og udrede den hidtil
ikke betalte Skat3. Hvad der maaskee end mere stemmede Ragnvald til Føjelighed,
var at Kong Johan af England, der i det samme Aar, 1210, gjorde sit bekjendte
store Tog til Irland for at underlægge sig Øen, ogsaa sendte en Deel Tropper
1 De ulsterske Annaler i Johnstones Antiqq. celto-normannicæ S. 70. Her staar der: Slag mellem
Mac Someflederne, og Mændene af Skiath (Skye). Men at disse Mac-Somerleder ere Sumarlides Sønne-
sønner, ej hans Sønner, sees af hvad der anføres ved 1211 og 1213: Thomas Mac Uhtred, tilligemed Mao-
Ranalderne, Sønner af Sumarlide, kom til Derry med 6 Skibe, og plyndrede Derry, m. m.; og (1213):
Thomas Mac Uhtred og Roderic (Riiaidhri) Mac Ranald, plyndrede Derry, o. s. v. Denne Roderic var
sandsynligviis den samme Rudre, hvis Søn Duggal omtales ved 1248 i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 260.
1 Medens nemlig Inge Baardssøns Saga udtrykkeligt henfører Søtogets Afgang fra Norge til samme
Aar, Philip egtede Christina, det er 1209, staar der i Annalerne ved dette Aar, hiint Tog angaaende, kun:
Krigstog forberedt til Syderøerne fra Norge (herfor buin til Subreyja af Noregi), hvorimod den hellige
Øes Plyndring henføres til 1210. Det er højst rimeligt at Fejltagelsen kan være opstaaet derved, at Flaaden
maaskee er kommen seenhøstes over Havet, og har overvintret der. Maaskee den om Høsten ej kom længer
end til Orknøerne, og tilbragte Vintren der.
8 Inge Baardssøns Saga, hos P. Claussøn, Fornm. S. IX. 192, 194. Her nævnes udtrykkeligt Ragnvald
og Gudrød. At dette var Gudrød, med Tilnavn Don eller den svarte, Ragnvalds Søn, der i det følgende
oftere vil blive omtalt, kan ej være nogen Tvivl underkastet, thi der var ingen anden Kong Gudrød paa
den Tid. Men da det lidt ovenfor, hvor Slaget omtales, heder at Kongerne der i Øerne paa den Tid laa
indbyrdes i Fejde, kunde man let antage, at der ogsaa her sigtedes til Ragnvald og Gudrød, hvilket dog,
som man let vil indsee, er aldeles urigtigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
