Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
været, og som ikke engang lagde noget Dølgsmaal paa, at de i ham saa den til
kommende Tronarving, og ansaa ham bedre berettiget til Riget end baade Kongen
og Jarlen. Drengen var sig ogsaa selv dette meget godt bevidst, thi de havde
rimeligviis lige fra det Øjeblik, han havde faaet Forstand og Mæle, talt saa ofte
for ham derom, at han ganske var voxet op i denne Overbeviisning, uden engang
at tænke sig Muligheden af at han ikke tilsidst skulde bære Norges Krone. Den
Kjærlighed, hvormed Birkebeinerne omfattede ham og vogtede hvert af hans
Ord, har foranlediget, at flere Anekdoter fra hans tidligere Barneaar ere opbe
varede, som alle vidne om, hvor forstandig og opvakt han var, og give os en tyde
lig Forestilling om, hvilken Morskab Hirdmændene maatte have af at spøge med
ham. Da han endnu kun var tre Aar gammel, og ved Sverresborgs anden Indta
gelse var falden i Baglernes Hænder, som det ovenfor er berettet, bare nogle af
disse ham, fortælles der, en Dag over en Loftsvale, strax nedenfor hvilken Lang
skibene laa. De sagde da til ham: «se Langskibene, Kongesøn.» «Jeg seer dem
nok,» svarede han. «Hvem tror du ejer dem,» spurgte de. «Min Herre,» svarede
Drengen. «Din Herre er Kong Philip,» sagde de. «Nej, han er ikke min Herre,»
svarede Haakon, «det er Haakon Jarl, og ham tilhøre Skibene.» De lo af ham,
og sagde: «denne Dreng bliver nok ikke os Bagler tro og huld.» Imidlertid var
det just, medens de i denne Tid havde Drengen i sin Varetægt, at Reidar Sende
mand fremkom med sit merkelige, ovenfor omtalte Forslag om at tåge ham til
Konge og gjøre Philip til Jarl1. Vi have seet, hvorledes han kort efter kom ud
af Baglernes Vold, og at Haakon Jarl heretter aldrig tabte ham af Sigte*. Saa
ledes var han, heder det, hos ham paa Olafssuden under det lange Vinterleje ved
Seløerne; uagtet den sterke Frost vilde han dog altid holde sig fremme hos Hird
mændene, og da det en Dag var saa koldt at man ikke engang kunde faa smurt
Smørret paa Brødet, men Hirdmændene afvexlende maatte tåge en Bid Brød og
en Bid Smør, tog Drengen et Stykke blødt Hvedebrød, bøjede det omkring Smørret,
og sagde: «lad os binde Smørret fast, Birkebeiner», til stor Morskab for alle dem
der hørte det, saa at det endog blev et Mundheld over hele Hæren: «lader os
binde Smørret, saaledes befaler Kongesønnen». Hans voxne Maade at udtrykke
sig paa var saa meget mere løjerlig, som han var meget liden af Væxt. Jarlen
selv havde mangen Moro af hans pudseerlige Tale. Birkebeinerne plejede ofte
for Spøg at tåge ham, to og to, imellem sig, og trække i ham, saa at det, som de
sagde, kunde mone noget, da han tyktes dem at voxe for langsomt: saa ivrigt
længtes de efter at see ham voxen. Men de Forhaabninger, som de knyttede til
denne forønskede Tid, bleve ganske nedslagne ved hiin Tronfølge-Kontrakt, og
1 Haakon Haakonssøns Saga Cap. 4. * Se ovenfor S. 487.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
