Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1212. KONGESØNNEN HAAKON HAAKONSSØNS BARNDOM 511
det er derfor ej at undres over, at de betragtede den med Harme. Den Dag, da
Ørethinget holdtes, havde Haakon faaet Lov fra Skolen til at besøge sin Paa
rørende Astrid over paa Bakke1, rimeligviis fordi Jarlen netop ønskede ham af
Vejen. Han kom ikke hjem førend om Aftenen efter Spisetid. I Jarlens Hird var
der en gammel Hirdmand og Birkebein fra Sverres Dage, ved Navn Helge hvasse,
der især holdt af Drengen, og plejede at give sig af med ham. Denne Aften vilde
han som sædvanlig gaa til Helge og spøge med ham, men Helge stødte ham fra
sig, og bad ham pakke sig bort. Forundret spurgte Drengen, hvad det skulde
betyde, og hvorfor han var vred. «Bort med dig,» svarede Helge, <ddag blev din
Fædrenearv dømt fra dig, og derfor bryder jeg mig ikke længer om dig.» «Hvor
skede det, eller hvem gjorde det,» spurgte Drengen. «Det skede paa Ørething,»
svarede Helge, «og de, som gjorde det, vare de tvende Brødre, Kong Inge og Haa
kon Jarl.» «Vær ikke vred paa mig, min egen Helge,» sagde da Drengen, «og bryd
dig ikke det mindste om dette, thi denne Dom vil neppe staa ved Magt, da min
Ombudsmand ej var tilstede for at svare paa mine Vegne?» «Hvem er da din
Ombudsmand», spurgte Helge. «Det er Gud og den hellige Maria og den hellige
Kong Olaf,* svarede Haakon; «dem har jeg givet min Sag at varetage, og de skulle
see paa mit Bedste baade ved Landets Deling og min øvrige Velfærd.» Da tog
Helge Drengen kjærligt i Favn, kyssede ham og sagde: «Tak for de Ord, du der
talte, Kongesøn, sligt er bedre talt end utalt!» Der var mange tilstede, som med
Beundring hørte disse Ord af den aatteaarige Kongesøn, og saaledes kom de
snart til Jarlens og Fru Christinas Kundskab. Han sagde ikke stort dertil, men
Christina blev meget vred, og skjendte paa Drengen, mod hvem hun siden altid
var noget haardere end tilforn2.
Ellers maa man sige til Haakon Jarls Ros, at han, disse Bestræbelser for at
tilvende sig Kongenavnet fraregnede, fremdeles viste Drengen den kjærligste
Omhu. Det faldt ham ikke engang ind, at gjøre ham mindre farlig ved at lade
ham indtræde i den gejstlige Stand, skjønt der var god Lejlighed dertil, da han
virkelig fra Drengens 7de eller Bde Aar satte ham til Bogen, maaskee i Kannike
skolen ved Christkirken3, og Erkebiskoppen, som vi have seet, var Jarlens gode
Ven og Medhjelper i politiske Planer. Der fortælles nemlig, at Jarlen engang, da
1 Hvo denne Astrid var, siges ikke. Hun kaldes hans sifkona, og hvis dette Ord ikke, som det sæd-
vanlig skeer, behøver at oversættes med «Svogerske», men simpelt hen med «Beslægtet», kunde man an-
tage hende for at have været Drengens Farmoder, Astrid Roedatter fra Færøerne. For Resten maa man
vel ved «Bakke» paa dette Sted forståa Bakke Kloster, og saaledes antage Astrid for at have været Nonne,
eller maaskee endog Abbedisse der.
2 Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 6.
8 Det heder i det mindste senere, se nedenfor, at Haakon, da han fik Kongenavn, blev hentet fra Skolen
oppe ved Christkirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
