Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1213. UROLIGHEDER I DET THRONDHJEMSKE 515
88. Sjxzndt Forhold mellem Kongen og Jarlen. Uroligheder i det
Throndhjemske.
Medens Viken saaledes befandt sig vel og havde det roligt under Philips milde
Regimente, var det langt anderledes i det nordenfjeldske, hvor Thrøndelagen pla
gedes af Uaar, og Haakon Jarls aldrig hvilende Ærgjerrighed benyttede sig af den
derved fremkomne Misstemning til nye Agitationer. Uaaret hindrede Bønderne
fra at udrede Leding og andre lovbestemte Skatter og Afgifter, og der indkom
idelige Klager fra de kongelige Sysselmænd over deres Gjenstridighed. Man kan
vel under disse Omstændigheder tåge det for afgjort, at heller ikke Sysselmændene
paa deres Side have været synderlig skaansomme. Den, som især klagede, og
derfor vel og var den haardeste, var Erik Foss, Sysselmanden paa Strinden. Til
sidst bød Kongen ham og sandsynligviis ogsaa de øvrige Sysselmænd i Thrønde
lagen, at indstevne Bønderne fra alle Sysler til et Thing, der skulde holdes paa
et Sted, kaldet Bune eller Raume1, hvis Beliggenhed nu ikke længer kjendes, for
i Mindelighed at afhandle Sagen. Kongen drog med sine Mænd derhen baade til
Lands og Vands, altsaa med en ikke übetydelig Styrke, hvilket viser, at det enten
var hans Hensigt, at indgyde Bønderne Frygt, eller at han i alle Fald ej ansaa
det raadeligt at møde dem uden med tilstrækkelig Bedækning, i Tilfælde af at
det skulde komme til alvorligere Optrin. Men ogsaa Bønderne paa deres Side
belavede sig paa at sætte haardt mod haardt, thi da Kongen og hans Mænd kom,
fandt de dem fuldt bevæbnede, som til en Strid, og lejrede i en fast Stilling oppe
under Bjerget, der begrændsede Thingpladsen. Kongen sendte først sin Broder
Skule op til dem, for at overtale dem med det gode til at komme ned. Men de
vægrede sig. Da red Erik Foss, som det synes, af egen Tilskyndelse op til dem,
og bad dem at komme ned og thinge med Kongen; da de fremdeles gjorde Van
skeligheder, red han i Hidsighed hen til en af Bønderne, og slog ham med sit
Spydskaft mellem Skuldrene. Da vendte Bonden sig om, og hugg til ham med
1 Thinget kaldes nemlig i Annalerne og i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 10, Flatøbogen undtagen
«Raumathing» (i Flatøbogen «Runathing», hvilket dog ogsaa rimeligviis kan læses «Rimathing»). I Peder
Claussøns Oversættelse staar der, at Thinget holdtes inde paa Strinden; men da Annalerne udtrykkelig
siger, at det var med Indthrønderne, Kampen stod, og da det desuden ikke synes videre rimeligt, at Inge
skulde have draget den korte Vej fra Nidaros til et Sted inde paa Strinden «baade til Lands og Vands»,
maa man vistnok antage at det er at søge etsteds i Indherred, og at Peder Claussøn med sin sædvanlige
Unøjagtighed har nævnt Strinden, fordi det kort i Forvejen er omtalt. Imidlertid er Stedet vanskeligt
at paapege. Munthe (Aalls Snorre 111. S. 209) antager det for Rones ved Indløbet til Beitstad-Sundet.
Det eneste, som herimod kan være at indvende, er, at det igjen synes at være noget vel langt fra Nidaros,
især til ogsaa at fare til Lands. Snarest skulde man vente at finde Stedet i Skougn eller Verdalen. Hvis
man kunde læse Rauma eller Rørna-Thing, blev det etsteds i Rørens Skibrede, hvilket visselig ikke var
UBandsynligt.
34 —Munch: Det norske Folks Historie. VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
