Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
516
en stor Øxe. Hugget traf Laaret, som gik reent af, og Erik styrtede halvdød
af Hesten. Dette var Tegnet for Bønderne til at begynde et almindeligt Angreb.
De toge deres Øxer, Spyd og Sverd, og styrtede med stor Heftighed ned ad Bjerget
imod Kongen. Denne befalede sine Folk at trække sig tilbage, da han, som han
sagde, ikke vilde stride med sine egne Bønder. Men Bønderne forfulgte ham,
og nedlagde nogle af hans Mænd. Da raabte Skule Kongsbroder, at Kongen
burde vende om igjen, og ikke taale at Bønderne dræbte hans Mænd. Kongen
fulgte Opfordringen, lod gjøre Holdt, og Merket føre frem mod Bønderne. Disse
kunde ej holde Stand, men da flere af dem vare faldne, grebe de Flugten, forfulgte
af Birkebeinerne, som det heder, baade til Lands og Vands (1213). Der kom saa
ledes ikke for denne Gang til noget Forlig, og hele Indhered maa altsaa have
været i fuldkommen Oprørstilstand. Der synes heller ikke at have været noget
Udsigt til at dæmpe dette Oprør, saa længe Haakon Jarl levede, thi alniindelig
viis mistænkte man, neppe uden Grund, ham og hans Ven Erkebiskoppen for at
have ophidset Bønderne dertil, og det var ikke rimeligt, at disse vilde give efter,
naar de havde saa mægtige hemmelige Venner i Ryggen1.
Allerede et Par Aar før, som det synes, og maaskee samtidigt med Haakons
skuffede Bestræbelser for at erhverve Kongemagten, var der forefaldet en Be
givenhed, der havde et højst mistænkeligt Udseende, og som rimeligviis ogsaa
sattes i Forbindelse med den Skinsyge, Haakon følte mod sin Broder. Kong Inge,
der, som vi forhen have nævnt, efter den Rystelse, han havde faaet ved Bag
lernes pludselige Overfald paa Byen i 1206, aldrig følte sig ret tilpas, og hadede
al Støj og Bulder, holdt sig — til stor Ærgrelse for mange af hans Mænd, der
helst ønskede støjende Drikkelag, — saa meget som muligt for sig selv med faa
fortrolige Venner, navnlig Drottseten, ved Navn Paal, Arnfinn Thjovssøn, og
Henrik Skott2. Disse tre vare saa godt som altid om ham, navnlig Paal, der
endog om Natten laa i samme Seng som han. Men en Aften, da Paal gik til Sengs,
saa Kongen, at han havde en dragen Kniv i Haanden. Kongen fik i Hast grebet
ham om Haanden og raabte paa de andre, at de skulde komme ham til Hjelp.
De grebe strax Paal, og vilde have dræbt ham, men Kongen forbød dem at til
føje ham noget Ondt, derfor kastede de ham kun paa Døren. Kongen holdt saa
meget af Paal, at han heller ikke siden straffede ham, men kun afskedigede ham
fra sin Tjeneste og tillod ham fremdeles at bo i Byen; Kniven gav han Henrik
Skott i Forvaring, og forbød ham at nævne det mindste om denne Sag, førend
i Fornm. S. IX. 202.
1 Tilnavnet viser, at han maa have været en Skoter; en Henrik Skot, der blev brugt ved en Sendelse
til Skotland i 1264, omtales senere, men kan ej være ham, der i saa Fald blev for gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
