Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
for deres Søn Knut at erhverve Magten og Riget efter Jarlens Død, hvis den
baade for sin Faders og sin Farfaders Skyld af mange saa højt elskede Haakon
Haakonssøn optraadte som Kronprætendent. «Var det udenlands», sagde han, «at
Sagerne stod saaledes, vilde der nok blive truffet Foranstaltninger til at Landets
Høvding ej behøvede at ængste sig for, hvorledes det vilde gaa hans Afkom, thi
en saadan übelejlig Dreng vilde da blive sendt ud af Landet til Høvdinger, som
intet Venskab skyldte enten ham eller hans, og som da gjerne enten lode ham
lemlæste, eller kaste i Fængsel, eller overhoved medhandle saaledes, at man ikke
længer behøvede at frygte ham: hvis I skulde ønske noget saadant, er jeg bered
villig til at paatage mig et saadant Hverv». Jarlen svarede i Førstningen ikke
stort, derimod ytrede Fru Christina nogle Ord, der i alle Fald ikke synes at have
været reent ud benegtende. Men efter at have tiet stille en Stund sagde endelig
Jarlen: «Gud forbyde, at jeg skulde ville forskaffe min Søn Riget ved at rydde
min største Velgjørers Søn af Vejen.» Der blev aldrig mere talt om denne Sag,
hvilken Jarlen ogsaa kun aabenbarede for faa; men siden den Tid var han aldrig
saa venlig mod Hide som før1.
89. Haakon Jarls Død. Forliget til Vaagsbru mellem
Kongen og Indthrønderne.
Det vilde vel neppe være blevet ved de nys skildrede Uroligheder blandt
Thrønderne og Agitationer fra Jarlens Side, hvis han ikke, man kan næsten sige
belejligviis, i Bergen, hvor han i den senere Tid mest synes at have holdt til, var
falden i en Sygdom, som strax efter Juul (altsaa i Januar) 1214 endte hans Dage2.
Der fortælles, at han under Sygdommen saa vidt muligt lod Kongesønnen Haakon
være om sig, og lod ham spise sammen med sig saa ofte han kunde sidde oppe,
ligesom ogsaa Drengen var en af dem, som Jarlen endnu kjendte, medens han
allerede havde tabt Evnen til at gjenkjende de fleste andre: alt sammen Beviser
paa, at Jarlen med virkelig Ømhed maa have hængt ved den livlige, hyggelige
Dreng. Jarlen blev med megen Pragt begraven i Christkirken, og Sagaen giver
ham det Eftermæle, at «Landets Folk sørgede meget over ham, og syntes at de
havde lidt en stor Skade ved at miste en saadan Høvding, ligesom det var alle
Mands Ord, at dueligere eller mandeligere Helt havde ej taget Vaaben i Haand
1 Haakon Haakonssøns Saga Cap. 7.
8 Dette Aar angives i Annalerne, og det samme sees af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 11, hvor det
udtrykkelig siges, at Kong Inge, der døde i April 1217, fik sin langvarige Helsot den tredie Vinter fra
Jarlens Død. Denne tredie Vinter var altsaa 1216—17, den anden 1215—16, den første 1214—15; Vintren
der forud (1213—14) var altsaa den, hvori Jarlen blev syg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
