Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1214. HAAKON JARLS DØD 519
i hans Tid i Norge, hvorhos han og var en god Regent, saa at alle Mand havde
ham kjær, baade Krigsfolket og Landfolket.» Denne Popularitet maa han for
nemmelig have vundet i de senere Aar, thi vi have tidligere seet, hvorledes Thrøn
derne udtrykkelig fordrede Inge, ikke ham til Konge, medens derimod de samme
Thrønder, eller i alle Fald mange af dem, nu laa i Fejde med Inge, og maaskee
nok saa gjerne skulde have ombyttet sin svagelige, stilfærdige, for Folket lidet
tilgængelige Konge, med den raske, kraftige, ridderlige Jarl. Hans Hustru, Fru
Christina, skjønnede godt, at der ikke længer var noget blivende Sted for hende
i Norge, og drog strax øster til Gautland med sin Søn, Junker Knut, om hvis
Fordring paa Tronen der saaledes ej for det første blev noget Spørgsmaal. Endnu
samme Vaar begav Kong Inge sig til Bergen, tog alle Jarlens Forleninger under
sig, og lod hans Hirdmænd, saavel som Sysselmændene sværge sig Troskabsed.
Saaledes var han da nu Eneherre i det Nordenfjeldske. Det første, hvortil han
benyttede sin Tilvæxt i Magt, var at bringe de oprørske Indthrønder til Lydighed.
Han stevnede alle Lendermænd og Troppehøvdinger lige fra det sydligste af
Landet til sig, med de dem undergivne Krigsfolk, og vendte saaledes med en
betydelig Styrke tilbage til Throndhjem. I Spidsen for denne drog han derpaa
ind i Indhered, hvis Bønder mødte ham ved Vaagsbru, neppe, som man maa for
mode, for at vove noget nyt Slag, men for at slutte Forlig og skaffe sig saa taa
lelige Betingelser, som det efter Omstændighederne var muligt. Opholdet ved
Vaagsbru, hvad enten nu Tiden tilbragtes med Underhandlinger, eller med Ud
sendinger af enkelte Strejfpartier hist og her omkring i Egnen for at indjage Bøn
derne Skræk, synes at have været langvarigt, thi Sommeren 1214 fik deraf Navnet
«Vaagsbrusommeren»1. Inge nøjede sig med at Bønderne udredede den Leding,
m. m., som de i et Par Aar havde forholdt ham, og som det, efter Dyrtiden, vist
nok var haardt nok at skaffe til Veje; yderligere Straf paalagde han dem ikke,
og vendte tilbage til Nidaros, efter paa ny at have indsat Sysselmænd, thi det
ligger i Sagens Natur, at de Sysselmænd, som fandtes der ved Oprørets Udbrud,
alle vare fordrevne. Derpaa gav han sine Krigsmænd Orlov. Den samme Sommer
(Bde August) døde Erkebiskop Thore, efter kun at have overlevet sin alderstegne
Forgænger Erik et Aar; denne døde nemlig 12132. Thores Død har vel heller ikke
bidraget lidet til at befæste Kong Inge i Herredømmet, da han, som vi have seet,
1 Peder Claussøn i Fornm. S. IX. 208, Haakon Haakonssøns Saga Cap. 10, Isl. Annaler. Man veed
heller ikke med Sikkerhed, hvor Vaagsbru er at søge. At det ligger ved Kysten, seer man især af Haakon
Haakonssøns Saga Cap. 197, siden Skibene kunde lægge lige til; derhos maa der her have været en Vaag,
saavel som en Bro, der gik over den. Det skulde vel ikke være ved Levanger?
2 Thores Død 1214 omtales i Annalerne, i Inge Baardssøns Saga staar der kun at han døde Som-
meren efter Jarlens Død. Dagen angives i Nekrologet hos Langebek, Ser. r. D. 11. 514.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
