- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
529

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1215. STORT KIRKEMØDE I ROM 529
angive den Vej, de vilde tåge, for at han kunde sende dem en kyndig Mand til
Raad og Hjelp. De Gejstlige, der droge med paa Toget, skulde i tre Aar nyde
deres Indtægter, som om de residerede i deres Beneficier, og, som det allerede
forhen i Pavens Opfordringsskrivelse var bestemt, have Lov til at pantsætte dem
i samme Tid. Befalingen gjentoges til alle gejstlige og verdslige Herrer og Høv
dinger, saavel som Byer og Kommuner, at alle de, der ikke selv droge afsted,
skulde stille et passende Antal Krigere med det nødvendige til at bestride deres
Udgifter paa tre Aar, til deres Synders Forladelse; og at denne Syndsforladelse
skulde udstrækkes ej alene til dem, som leverede deres egne Skibe, men og til dem,
som i dette Øjemed bidroge til at bygge Skibe. Selv foregik Paven med et følge
værdigt Exempel paa Gavmildhed og Uegennyttighed, idet han til Korsfarernes
Understøttelse skjenkede 30000 Pund, saavel som 3000 Mkr. Sølv, der vare til
overs fra de tidligere til det hellige Lands Hjelp ofrede Gaver, fornemmelig for at
skaffe Skibe til Overførelsen af Korsfarerne fra Staden Rom og Omegn. Naar
han selv ydede saa meget, kunde de tilstedeværende Kirkeherrer ej negte deres
Samtykke til den Bestemmelse, at alle Gejstlige saavel af lavere som af højere
Rang, skulde i tre Aar afstaa den 20de Deel af deres kirkelige Indtægter til Hjelp
for det hellige Land, fra hvilken Forpligtelse kun enkelte Klostergejstlige og de,
som personlig toge Korset, vare undtagne. Paven selv, og Kardinalerne, forplig
tede sig, foruden den oven nævnte Gave, til at give en Tiendedeel af deres Ind
tægter. Korsfarerne skulde fra den Tid, de havde taget Korset, være frie for al
Slags Skatter og Tynger, saavel som for at betale Renter af de Laan, de til at
bestride Udrustningerne maatte have optaget. Og fordi det til Sagens heldige
Udførelse især var nødvendigt, at de christne Folk indbyrdes holdt Fred med
hinanden, bestemtes det, at der i det mindste i fire Aar skulde herske en alminde
lig Fred over hele Christenheden, saaledes at de indbyrdes Uenige ved Prælaternes
Mellemkomst skulde bringes til, broderligen at overholde Fred og fast Trygd, og
de, som foragtede dette Fredsbud, skulde paa det strengeste ved Exkommunikation
af Personer og Interdikt over Lande tvinges til at respektere det, hvis ellers ikke
de Fornærmelser, den ene Part led, vare saa overvættes store, at de ikke paa
nogen Maade kunde taales. Til Slutning gjentog Paven alle sine gode Løfter
under eet saaledes: «Fortrøstende os til den almægtige Guds Barmhjertighed og
de hellige Apostle Peters og Paals Autoritet, tilsige vi, af den Myndighed til at
løse og binde, som Gud har tildeelt os, skjønt uværdige, alle dem, der paatage
sig Arbejdet i egen Person og paa egen Bekostning, fuldkommen Forladelse for
de Synder, som de med sand Hjertens Anger mundtligen have bekjendt, og love
dem ved de Retfærdiges Gjengjeldelse den evige Salighed. Dem, der ikke i egen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free