Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530 INGE BAARDSSØN OG PHILIP SIMONSSØN
Person begive sig til det hellige Land, men kun paa sin Bekostning, efter sine
Evner og Stilling sende duelige Folk derhen, saavel som dem, der, skjønt paa
Andres Bekostning, dog i egen Person drage afsted, tilstaa vi fuld Syndsforladelse,
i hvilken vi og ville have alle dem indbegrebne i Forhold til Hjelpens Beskaffen
hed og Fromhedens Oprigtighed, som til hiint Lands Hjelp bidrage passeligt af
deres Gods, eller anden belejlig Hjelp, enten med Raad eller Daad1.»
I alle okcidentalske Lande prædikedes nu Korset med største Iver, og skjønt
der ikke udtrykkeligt berettes, hvilke der optraadte som Korsprædikanter i Norge
eller hvorledes de udførte deres Hverv, seer man dog af de paafølgende Begiven
heder, at deres Virksomhed her i Landet maa have været ret betydelig, og baaret
ønskelige Frugter. Sandsynligviis gik det her, som andensteds, at det ej saa me
get var Høvdingerne, som Folk af de lavere Klasser, paa hvilke Prædikanternes
Ord gjorde Virkning; imidlertid nævnes dog udtrykkeligen flere anseede Mænd,
der enten selv toge Korset, eller forpligtede sig til at udruste Folk og Skibe. I
Spidsen for de sidste stod Kong Inge selv, der, efter at have modtaget Pave In
nocentius’s Brev, forpligtede sig til at udruste en betydelig Deel saavel Folk,
som Skibe, og sende dem til det hellige Land2. Selv var han for sygelig til at
tåge Korset, men det er ikke usandsynligt, at hans Broder Skule allerede nu be
tegnede sig dermed, for i hans Navn at føre Befalingen; vist er det i det mindste,
at Skule senere hen enten for Alvor eller for et Syns Skyld gjorde Forberedelser
til et Korstog3. Af andre Høvdinger, der toge Korset, nævnes Sigurd Kongsfrænde,
Kong Inges Befalingsmand i Viken4, Roar Kongsfrænde, Gaut Jonssøn paa Mel,
Erlend Thorbergssøn, en Brodersøn af Erkebiskop Eystein; under hans Befaling
stilledes et Skib, som Borgerne i Nidaros udrustede6. Man kan dog vist ikke be
tvivle, at ogsaa mange flere Høvdinger toge Korset, og at Borgere og Bønder fra
andre Kanter i Higet ligeledes sloge sig sammen om at udruste Skibe; dog synes
det, som om Iveren har været sterkest hos Birkebeinerne eller i Kong Inges Deel
1 Coleti Concilia, 1. c. 1007—1008.
* Dette siges udtrykkeligt i Pave Honorius’s Brev af 6te Marts 1217, se nedenfor. Det Brev fra Inno-
centius 111, der efter Honorius’s Udsagn skal have bestemt Inge til at udruste en Korstogshær, var sand-
synligviis det først nævnte Opfordringsbrev, skjønt ogsaa det andet Brev af 19de April 1213, hvorved
Konciliet sammenkaldtes, sendtes, foruden til Biskopper og Prælater, ogsaa til flere verdslige Fyrster,
hvoriblandt Norges Konge udtrykkeligt nævnes.
8 Se Pave Honorius’s Skrivelser af 3die og 4de Novbr. 1226, Dipl. Norv. I. 9. 10.
« Haakon Haakonssøns Saga, Cap. 27.
5 Sammesteds, Cap. 30. At Erlend Thorbergssøn var en Brodersøn af Erkebiskop Eystein og opkaldt
efter dennes Fader Erlend Himalde, sees af Arnmødlingstallet i Fagrskinna, Cap. 215. Denne Erlends
throndhjemske Oprindelse synes da igjen at vise, at de «Bymænd» hvorom her er Tale, og hvis Hjemsted
Sagaen ikke nærmere betegner, maa have været Bymændene af Nidaros, thi om en Forening af alle By-
mænd i Landet, kan der ej være Spørgsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
