Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
Disse Underssgelser, der under Arbejdets Fremffriden ere blevne
vidtloftigere end paaregnet, saa vel som andre Tillceg, hvilke jeg i Ls
bet af Verkets Trykning fandt det nsdvendigt at indfiyde, have altsaa —
flere ville maastee sige desvcerre — bragt Verkets Arke-Antal til at over
fkride hvad jeg fra forst af havde tcenkt mig som Marimum, og hvad
jeg saaledes ogsaa — skjent vistnok med en Reservation — havde la
det indfiyde i Substrivtionsplanen. Men Enhver, der kjender til, hvor
vanskeligt det er at anstille nogen Aorudberegning ved Arbejder af den
Art, som ncervcerende, og som tillige overvejer, hvad jeg nys har
udviklet, vil, haaber jeg, holde mig denne Afvigelse til Gode.
Sagkyndige ville i alle Fald erkjende, at jeg med den Plan for
Dje, som jeg engang har foreskrevet mig, snarere har vceret for knap,
end for vidtlsftig. Denne uforudseedeOvsvulmen af Arke-Antallet har imid
lertid nsdsaget mig til — egentlig imod de tyvogravhiste Regler — at
lade dette forste Vind stutte midt i et Afsnit (det fjerde, omfattende
Vikingetiden og Danevceldet), for at det ej skulde blive for uformeligt
stort. Afsnittet selv slutter fsrst med Magnus den gode, W47; men
jeg havde imidlertid allerede ved 960 naaet det 50de Ark, og alle de
Ark, der end videre vilde udfordres til at naa hiint Punkt, kunde jeg
umuligt lade komme i det samme Biyd. Jeg har derfor maattet dele
Verkets Iste Deel i tvende Bind, af hvilke ncervcerende saaledes er det fsrste.
Jeg er, som man allerede vil have bemerket, og hvad egentlig ingen
Historieskriver, der efter celdre Kilder fremstiller svundne Tiders Begi
venheder, kan undlade, gaaen ud fra Forudscetningen af at mine Ord
ikke ville staa til Troende, med mindre deres Rigtighed bevises. Jeg
har derfor ogsaa overalt, hvor jeg troede det nodvendigt, i Noter un
der Terten paaberaabt mig mine Kilder. Om de i dette Bind benyt
tede sinder jeg det nodvendigt, her at meddele nogle faa Ovlysninger,
forsaavidt de ikke tilhore vor egen Oldliteratur, thi vore egne Oldskrif
ter, som Sagaer og deslige, kunne deels forudscettes bekjendte, deels
ville de i Lobet af den historiske Fremstilling selv, hvor de litercere For
holde bersres, blive omtalte.
Ved de latinske og grceske Skribenter fra de ncermeste Aarhundre
der for og efter Christi Fsdsel, til hvis Udsagn jeg hist og her i Begyn
delsen af mit Verk har benyttet og henholdt mig, behover jeg her
ikke at opholde mig. De maa forudscettes almindeligt bekjendte, og de
nodvendige litercerhistoriste Ovlysninger om dem er i Skriftet selv lej
lighedsviis meddeelte.
Af danske Kildeskrifter har jeg benyttet Saxo Grammaticus, Sven
Aagespn, og de tvende Kroniker, kaldte Eriks Krpnike, men som rettere
burde kalves Ryklosters Annaler (forf. c. 1288), og Esromskrpniken, eller
EsromKloftersAnnaler(forf. c. 1307). De ovrige celdre dansie Annaler
eller historiske Skrifter, som omfatte celdre Tider, f. Er. Hamsforts,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
