Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII
Peder Olufsssns o. fl. ere kun at betragte som mere etter mindre flette
Kompilationer af $tne samt endeel udenlandfle ©frifter, og kunne der
for ikke betragtes som originale Kilder. Nojagtig Underssgelse har
Viist mig, at de aldeles ikke indeholde noget, som ej staar i crldre Skrif
ter, og hvad der kunde synes eget for dem, viser sig ved ncrrmere Be
tragtning kun som Misforstaaelser eller som Resultater af uheldige
Kombinationer. Stf de forncrvnte ftre originale Historieboger er det egentlig
fun de tre, ©aro, Sven og (férom^nnateme, der for den cefbfte Tid staa
sideordnede og meddele Veretningerne uden Tegn til at have kjendt hin
anden eller est af hinanden indbyrdes. Ryklosters Annaler, der nær
mest siutte sig til Esrom-Annalerne, have aabenbart ogsaa ost af Saro
eller et med hans Verk beflcegtet Skrift. I mine Citater af Saro,
der uheldigviis ikke har nogen Kapitel-Inddeling fcrlles for alle Udga
ver, har jeg fulgt Mullers Udgave som den nyeste og bedste. De ov
rige ovennawnte Skrifter ere citerede efter Udgaven i Langcbeks 3cl-ip.
tores reruin vaniearum, Iste Bind.
Af engelske Kildeskrifter er der i Grunden blot to, der kunne gjore
Fordring paa at ansees som absolut originale, nemlig Beda’s Kirkehi
storie, der tillige ogsaa kan kaldes Englands verdslige Historie, indtil
Udgangen af forste Fjerdedecl af det Bde Aarhundrede, og de paa ang
list siden Aaret 891 forfattede annalistiske Optegnelser, som man har
kaldet saxonicum, og som tillige, deels efter Beda, deels
andre Kilder, ogsaa have ovtaget Notitser celdre end 891. Bedas
Verk bliver paa Grund af sin hsjc A3lde kun af liden umiddel
bar Vigtighed for Norges Historie, men desmere for de tidlige
re Aarhundreders germanisie Ethnographi; Cki-on. Bax. er denmod
et af de vigtigste udenlandffe Kildesinfter for Norge, ej alene fordi det
indeholder mange Oplysninger om Vikingetogene, mm fordi dets sam
tidigt indfsrte Notitser tjene til at afgjsre mange chronologiffe Tvivls
sporgsmaal, som Sagaernes übestemte Udtryksmaade fremkalde. Disse
Annaler have senere til forskjellige Tider vcrret benyttede eller ligefrem
oversatte af andre Chronister, blandt hvilke Asser, Biskop af Sherburn,
der, samtidig med Kong Alfred, beskrev den forste Periode af hans Liv,
ncesten kan ansees som Originalforfatter, fordi han meddeler en ikke
übetydelig Mcengde uafhamgige Notitser; Mdhelweard, der allerede
levede omkring Aar 1000, er ligeledes samtidig, og har i sin Bearbejdelse,
der naar til 975, ladet indflyde nogle faa originale Meddelelser, der ej ere
uden Interesse. De svrige, som Florents afWorcester (til 1118), Vill
jam afMalmsbury (til 1126), Simeon afDurham (til 1129), Henrik
af Huntingdon (til 1154), Roger af Hoveden (til 1204), o. fl.
have samtlige benyttet Ckron. Bgx. saa langt dette naar. Det er saa
ledes i Almindelighed overflodigt, at citere nogen af dem til Bekref
telse for et Faktum, der allerede findes i Clu-onieon saxonicum. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
