Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Urbeboere. Finner.
der adskiller Dal fra Dal, selv er lavere end Trcrvcertens Grcendse, var
denne Strcekning selv, ligesom nu, skovbegroet, og Skoven naaede fra Dal
til Dal. Det er muligt, at Skoven i det Hele taget naaede lidt hsjere op
i de allerceldste Tider, end nuomstunder, thi man tror at have bemerket en
Stigning af den hele Halm, hvoraf Vcextgrcendsens Scenkning er en nod
vendig Fslge; men denne Stigning er saa overvcettes langsom og umerke
lig, at man kan betragte den som om den aldeles ikke fandt Sted; og saa
langt tilbage i Tiden, vore historiske Granskninger naa, kunne vi derfor
antage Norges Hsjdeforholde og ovrige physiske Forholde, for ganske de
samme, som nuomstunder, den Klimaforandring alene fraregnet, som Op
dyrkningen altid medforer.
2. Urbeboere. Finner. Oltidsleuningcr.
Over hiint store Hav af Skov hcrvede sig altsaa i Urtiden Norges
skovlese Fjeldflade, ligesom en uhyre O med mange Udtungninger Paa
denne Fjeldflade svcerme endnu talrige Skarer af Reensdyr omkring ; den er
deres naturlige Hjem, og deres Antal, der i de senere Aarhundreder ved
Icegernes Gfterstrcebelser er aftaget, maa i den fjernere Fortid have vcrret
overordentlig stort. Til Nenen har paa den nordiske Halvo Finnernes
eller Lappernes hele økonomiske Tilværelse stedse vcrret knyttet, og forsaa
vidt Norge har hast Beboere fs.r Nordmcendene, kunne disse Beboere neppe
have vceret andre end nomadiske Finner, der Mede om paa HMeldene
ligefra det nuvcerende Finmarken til Mdene i Christiansands Stift, kun
nu og da, eftersom Renernes Naturdrift krcrver det, ssgende ned til Havet,
hvorved de fsrste Forbindelsesveje mellem Kysten og Hsjfjeldene opstod.
Det her skildrede Forhold hviler ikke ene og alene paa Gisning. Store
Hobe af (eldgamle Reensdyrbeen, der endnu forefindes hist og her paa Hsj
fjeldet, vidne om lcengere Ophold, som stsrre Samlinger af Finnefamilier
have hast paa disse Steder. Hist og her findes ogsaa enkelte Oltidslev
ninger, som Huusgeraad og Vaaben, af Steen, altsaa fra et Folk, der
endnu ikke kjendte Metallernes Brug; men de findes saa adspredte og i en
saa ringe Mcengde, at det Folk, de tilhorte, blot kan have vceret et lidet
talrigt, vidt omvankende Iceger- og Nomade -Folk 2). Disse Steensager
ere af samme Slags, tildeels endog af samme Steenart — Flint —, som
de Steensager, der i saa stor Mcengde findes i Danmark og det sydlige
Sverige i Forbindelse med de saakaldte lettestuer eller Halvkorsgrave, der
vise, at det Folk, fra hvilke de hidrore^ i disse af Naturen mere begunsti-
1) Se Oversigtskartet.
2) Se Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie, 6te B.S. 456, Urda
Iste B. S. 262, Not. 34. ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
