Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Polarfolk. Finner.
gede Egne var talrigere og havde faste Bopcrle , Underssgelser af de i
Halvkorsgravene fundne Menneskebel’nrade, og af de Dynger af knuste og
flcrkkede Dyrebeen, der hist og her i Danmark, vel og i Sydsverige, fore
findes, og som ligeledes hidwre fra det Folk, der anvendte Steensagerne,
have gjort det mvivlsomt, at dette Folk var et Polarfolk af samme Slags
som Lapperne Den Omstcrndighed, at man i Norge sinder Vaaben af
Flint, der dog er en Steenart, som ej tilhsrer Norge, vidner om at Nor
ges Urbeboere maa have staaet i Forbindelse med, eller endog vceret af
samme Herkomst, som Danmarks og Sydsveriges, medens Steensagernes
sjeldnere Forekomst, og den fuldkomne Mangel paa Halvkorsgrave i Norge
lader os slutte, at Urbeboerne her i Norge var et lidet talrigt, omstreifende,
Folk. Alt dette i Forbindelse med Finnernes eller Lappernes Tilværelse i
Norge fra de tidligste Tider, som Historien omtaler, med Finnernes, stedse
til Rensdyret knyttede, Nomadeliv, og endelig med crldgamle og endnu her
skende Sagn om Finner som de mere afsides Egnes Beboere, gjsr det idet
mindste til den naturligste Slutning, at det Nomadefolk i Norge, fra hvil
ket Steensagerne og Beenhobene hidrore, bestod af Lapper eller Finner.
Under alle Omstcrndigheder bliver det utvivlsomt, at Norge var sparsomt
beboet af et Icegrr- og Nomade-Folk af Polarracen, der ej kjendte Me
tallernes Brug, hvis eneste Huusdyr var Renen, og som fslgelig kun havde
sit Tilhold paa Hsjfjeldene, medens Dalfsrerne og de lavere Egne vare
bevorede med Urskov, som Agerdyrkerens Gxe endnu ikke siden Menneske
sicegtens Ophav havde bersrt.
Norge var altsaa nok paa en vis Maade beboet, men ikke bebygget
fsr vore Forfcrdres Ankomst. Og det er fsrst Bebyggelsen, med hvilket
et Lands egentlige Historie begynder.
Naar hine Finner eller dette Polarfolk allerfsrst kom til Norge, la
der sig ikke engang tilnærmelsesvis angive. Hvorfra det kom, kan man
forsaavidt slutte af Finnernes Sprog, som dette hsrer til den samme store
Sprogcet, — det tschudiske — hvilken vi finde udbredt lige fra Finmarken
gjennem hele Nord-Nusland til langt hiinsides Ural. Fra Nordasien eller
Sibirien er Finnefolket saaledcs vistnok kommet i en Tidsalder, der ligger
forud for al Historie.
3 Levninger fra crldrc Befolkninger i Sydsverige og Danmark.
I Sydsverige og Danmark, saavelsom i de evrige af Europas Lande,
4) Samlinger o. s< v. 6te B. S. 451, 457. Worsaae: Danmarks Oldtid oplyft
ved Oldsager og Gravheje, S. 8 20, 62-72, 83.
’) Samlinger o. s. v. 6te B. S. 456, Nilson : Skandin. Nordens Urinvanare. Forch-
hammer, Stcenstrup, og Worsaac: Undcrssgelser i geologist-antiqvanst Retning»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
