Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Plinius r
mater, det vil sige skycho-sarmatiske Folk, det vare sig nu Vender eller
andre, endnu boede vestenfor Weichftlen.
Ester Mela fslger i Nakken as de romerske Geographer Plinius, der,
som bekjendt, dode ved Udbrudet as Vesuv 79 e. Chr., og hvis Sribent
virksomhed fslgrlig falder mellem 60—70, altsaa kun faa Aar senere end
Mela. Hans store naturhistoriske Verk indeholder ogsaa en Jordbeskrivelse,
hvortil han deels benyttede egne Erfaringer, deels Compilationer fra aldre
Forfattere. Med Hensyn til Germanien, isar dets nordøstlige Dccl, maa
hans Angivelser ansees for ret paalidrlige, da man veed, at han selv op
holdt sig en Stund i Frisernes og Chaukernes Land vestenfor Elbcn. Han
meddeler ogsaa virkelig meget, der ej findes hos hans Forgangne, men
hans Meddelelser maa benyttes med Varsomhet», da han uden mindste Kri
tik har sammenstillet de meest forskjelligartede Materialier. Dette blivcr
man isar var, hvor han omhandler Verne ved Britannien. Efterat han
nemlig fsrst har beskrevet Europas Nordkyst fra det fjlrneste Nordosten
mod Vest og omtalt Scandinavia, den codaniske Bugt, Kimbrernes For
bjerg m. m., kommer han endelig til Britannien og dets Der; blandt disse
navner han ogsaa de fjernere, hvoriblandt Scandia m. st. Han har altsaa
ikke skisnnet, at den Beretning, han havde for sig, og benyttede, om Verne
i Nordost fra Vritannien, atter fsrte ham mod Osten til de Der og Lande
han allerede havde omtalt: han har folgelig antaget Scandinavia og Scandia
for at vare forskjellige Lande. — Plinius, der begynder fra det ydcrste Nordosten,
nemlig Skythien og de saakaldte riphcriste Vjerge, hvilke man aliid tankte sig nar
ved det yderste nordlige Hav og stedse lod rykke langer op, cftersom Kjend
skabet til hine Egne udvidedes, anfsrer forst hine, allende omtalte, gamle Efter
retninger om lishavet, Ravkystcn og de fabelagtige Oboere. Temast kommer
han til Germanien, af hvis Stanimcr Inglrverne eller Ingvierne er den
fsrste fra Osten regnet; her, siger han, blive Underretningerne mere be
stemte. Det uhyre Scrvo-Bjerg danner ligetil Kimbrernes Forbjerg
en stor Bugt, den codanste, fuld af Oer, hvoriblandt Scandinavia,
hvis Storrelse endnu er uudfm sket" , og hvoraf kun en Dccl , saavidt be
kjendt, beboes af Hillevicrnes Folk i 500 Hender, hvilke kalde den en
anden Verden. Af lignende Storrelse, vedbliver han, sig/r man Eningia,
eller, som en anden Lcrsemaade har, Eftigia, at verre; efter Nogles Sigende
beboes denne lige til Floden Vistula (Weichsel) af Sarmater, Beneder, Skirer
og Hirrer. Man navner, heder det, noget om en Bugt kaldet Kylipenus
med en O Latris i Indlsbet; om en anden Bugt Lagnus, der steder til
Kimbrerne, hvis langt ud i Havet stikkende Forbjerg danner Halvsen Kar
tris; efter den (altsaa vestenfor) komme 23 Oer, der ved Romerne.» Krige
ere blevne dem bekjendte, hvoriblandt Burchana og Glessaria, hvilket
sidste Navn dog er blevet Oen tillagt af de romerske Krigere, fordi de
Munch. De» norste FollS Hlft,li,. /. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
