Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Tacitus.
fandt Rav (8l68um) der; de Indfodte kalde den Auftravia ’). Ved hele
dette Hav ligetil Scaldis (Schelde) bo germaniske Nationer. - Germanerne
beståa, siger han, af fem Hoved-Stammer! Vindiler, Inga-ver eller Ingvier,
Istcrver ncrrmest Rhin, Herminer midt i Landet, og Peukiner samt Ba
starner ncrrmest Dacien. Til Vindilerne hore Burgunder, Vanner,
Kariner, Gutter (kuttonos), til Ingcrverne, Kimbrer, Teutoner og Chau
ker; til Istcrverne hore Sicambrerne, til Herminerne hore Svever, Her
mundurer, Chatter, Cherusker. En Sammenligning med den bedre un
derrettede Tacitus visir dog, at Plinius har fejlet i at regne Peuki
nerne eller Bastarnerne med Bestemthed til Germanerne, og at ligeledes
Vindilerne ej kunne have dannet en Afdcling for sig, men maa gaa md
under en anden Hovedafdeling, nemlig den ingcrviske, som Plinius selv
desuden lidt ovenfor kalder den forste fra Osten regnet, altsaa den
ostligste. Han opregner fra Ost mod Vest de i Nordhavet faldende Hv
vedfloder, Guttalus, Vistula (Weichsel), Albis (Elben), Visurgis
(Weser), Amisius (Ems), Rhenus (Rhin), Mosa (Maas). Oderflodcn
har han oversprunget. Inde i Landet er den herkyniske Hojdestrcrkning.
Derpaa omtales Britannicn og Hibernien med de omliggende Oer. Gderst
af alle bekjendte Ser er Thule; dog ncrvnes ogsaa andre Oer, Scandia,
Dumna, Bergi og storst af alle Nerigon, hvorfra man sejler til
Thule.
Vi komme endelig til Tacitns, der har efterladt et eget, med Nette
bersmt og hojt anseet, Skrift over Tydstland. Han skrev omtrent et Snees
Aar ester Plinius’s Tod, og havde selv, deels ved egne Rejser, deels gjen
nem sin Svigerfader Agricola, foruden gjennem saa mange andre Forret
ningsmcend og Widenskabsmamd, med hvilke han maa have staaet i Forbin
delse, Anledning til at erhverve de bedste og mest authrntiske Efterretninger
om Nordeuropa, som paa hans Tid stode til Romernes Raadighed. Men
Tacitus’s Hoved-Hensigt var at beskrive det germaniske Folk og udhirve
dets primitive Simpelhed i Modscrtning til Romernes Overforfinelse; det
laa ej i hans Plan at beskrive Landet selv, og hans Skritt indrholder der
for ikke mange geographiskc Notitser. Det er derfor vigtigere med Hensyn
til Kulturhistorien og Underssgrlsen om den vldgermaniske Samfundsudvik
ling, end i geographisk og ethnographisk Henseende. At det imidlertid, ret
forstaaet, ogsaa i denne Retning giver saare vcrrdifulde Oplysningrr, vil man
let kunne begribe.
Tacitus inddeler, som vi ovenfor have viist, Germanerne i de tre Ho
vedstammer Ingcever, ncrrmest Oceanet, Herminer, midt i Landet, (altsaa
mellem Ingaeverne og Rhinen), og Istaverne, der ifslge Plinius beboede
’) D. e. ligefrem østers" af Au star, 3st, og avi, V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
