Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Tacitus.
Egnene ncermest Rhinen. Denne Inddeling grunder han paa et Eldgammelt
germanist Kvad, der indeholdt, at Guden Tuisko, fsd af Jorden, og hans
©øn Mann, vare Folkets Ophav og Stiftere ; at Mann havde tre Sonner,
ester hvilke hine tre Afdelinger <for hvis Stamfirdre de da rimeligviis an
toges) fik Navn. Han angiter imiblertib ikke ncrrmere, hvilke Folk derhen
ftrtes til hver af hine tre Afdelinger. Derimod bruger han fenere, man
skulde ncesten tro ved en Misforstaaelse, Fcellesbencrvnelsen Svever om alle
de Folkeslag, der boede i den ostlige og nordostlige Halvdeel af Landet.
Han begynder nemlig meb at omtale Folkene i Ncerheden af Rhinen (Istce
verne), hvoriblandt de fra Chatterne udvandrede Bataver, derncest Chat
terne felt), Usipier, Tenkterer, Brukterer, dereftcr Chamaver og An
grivarer, Dulgibiner og Chasvarer, endelig Friser, fra Rhinnmndin
gerne til Oceanet. Ter, vedblivcr han, viger Landet i en stor Vsjning mod
Norden; her bo førft Chaukerne, Frisernes Naboer, i en lang Strak
ning lige til Chatterne; ved Siden af de to sidstncevnte Folk (sstenfor) bo
Cheruster og Foser; ved hiin samme Bugt eller Vig af Havet Kimbrer,
nu fun en liben Bygd. 3)erpaa begpnbe de ftefciife Folk, førft ©emner,
de ælbfte og cedleste, der i en hellig Skov have et Offersted, hvilke alle
Folk af samme Blod besoge ved Afscndmgrr; efter bm folge Langobar
der; derpaa Reudigner, Avier, Angler, Varmer, Eudoser, Svar
der og Snitter , der i Fellesstab dyrke Nerthus d. e. Moder-lord,
hvis Helligdom er i en Lund paa en £> i Oceanet; om denne beretter han
saare merkelige Ting, hvilke vi senere komme til at omhandle. Denne Teel
af Sveverlandet strcekker sig ind i de übekjendtere Dele af Germanien.
Ncrrmere Romerne bo Hermundurer, ved Elbens Udspring, estenfor dem
Markomanner, der have indtaget Bojernes fordums Hjem (Vohmen), og Kva
derne; bagenfor (d. e. nordenfor) bein GothinevHg Oser, hine af gallist, disse
af pannonisk (illyrisk) Herkomst. Nu folger en Bjergaas, bagenfor hvilken
bo lygiste Folk. nemlig Arier, Helveker, manimcv, @li)iter r Na
harvaler, der ogsaa have en hellig Lund, hvor Castor og Pollux dyrkes
uden Billedststter, under Navn af Alcer; hiinsides (norbfnfor) Lygierne
Goterne (^ownes), narmest dem, ved Oceanet, Rugier og Lemovier;
efter dem følge, i Oceanet selv, Svierne (suionos), der foruden ved dcres
Krigere og Vaaben ogsaa ere mcrgtige ved dens Flaade; hiinsides Svierne
er et andet, tnrgt og ncrsten übevcrgeligt Hav, hvor Solens Gjenskin sees
om Natten, hvor man tror at hore Gudernes Stemme, og see deres Skikkel
ser og Straalekrands (Nordlyset?). Langer, siger han, naar ikke Naturen
(d. e. den skabte Verden). Men paa hojre, d. e. ostlige Side af det sveviste
Hav, bo Mstyerne, hvor Ravet forefinbeé; og til ©tierne grcrndse Si°
terne CSitones), der beherskes af en Kvinde. Her ender ©tetten. Om
Peukiner eller Bastarner, Beneder og Fenner, hvilke Tacitus saaledes anseer
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
