Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Falste Forestillinger med Hensyn til Norden.
af Dacien. Vistnok har Tacitus hort, at Svierne bo J selve Havet", og at
drr hiinsides Svierne et et anbet Hav, i hvilket man ester Beskrivelsen gjen
kjender Pytheas’s eg Plinius’s lishav ncrrmest Thule ; men denne paalide
ligere Beretning, har han, hildet i forudfattede Forestillinger, ej ret kunnet
anvende til disses Verigtigelse; han har ikke formaaet at inbfee, at ©mer*
nes Land wt Havel" er at soge lcenger mod Nord, ej mod Ost. Ovcrhoved
maa han og hans Samtid have tcenkt sig, at alle Tele af de nordiske
Fastlande, om hvilke de ikke udtrykkelig erfarede at be laa paa Skandinavien.
— og det kunde blot gjelde om de sydligste — maatte virre at henfore til
Egnene ncrrmest i Ost for Weichsel. Tet bliver endog vanskeligt at bestrmme,
ved hvilket af de hos Tacitus i det ostlige Tydskland navnte Folk man skal
antage at Opregnelsen af de Nord for Ostersoen boende Nationer begyndrr.
En Oplysning i denne Henseende frembyder dog Plinius. Vlandt
Scandinavias Beboere anfsrer han nemlig kun Hilleviernes Folk. At dette
er bet samme som Tacitus’s Helveker, en Underafdrling af Lygierne, kan
man saameget mindre wivle om, som den sildigere Geograph Ptolemceos
(hvorom nedenfor) fættcr Mlucrerne imellem to i Ncerheden af Weichselen
boende Folk, altsaa paa samme Sted, hvor Tacitus har Helvckerne; dette
viser, at man istedetfor Helvecones bor lccse Nelveones eller Nelv^iones;
sg alle tre Ravnes Identitet bliver saaledes indlysende, ifær naar man
veed, atNomerne ofte i et germanist Navn gjengav det virkelige H med CH,
men brugte simpelt H, hvor Navnet egentlig begynder med en Vocal. Et
Folk, som Plinius — og aabenbar ester bestemte Efterretninger — scetter
paa Scandinavia, scrtter altsaa Tacitus i Egnene nordenfor Vohmen, ved
Weichselen. Teraf synes man at skulle slutte, at ogsaa Goter, Nuger og
Lemovur ere at fuge hiinsides Ostersoen.
Det bliver tillige mrre end sandsynligt, at Elven Guttalus, hvilken
Plinius ncrvner som den ostligste grrmaniske Hovedelv og hiinsides Weichselen,
ligeledes er at soge paa den nordiske Halvs. Thi Weichselen ncrvnes jo
selv som Germanernes Ostgrcrndse, med Undtagelse af at Skirer og Hirrer
ester Plinius’s Mening synes at have boet ostenfor den tilligemed Sarma
ter og Beneder. Tog fremstiller sig her atter Sandsynligheden af, at disse
selvsamme Skirer og Hirrer just ere de Mk, i hvis Nabolag Plinius havde
hsrt, at Guttalus-Elven skulde styde, og naar man hermed sammenholder, at
Rugerne, hvilke, efter hvad vi ovenfor have seet, ifslge Tacitus snarere ere
at hensore til de nuvcerende nordiske, end til de tydske Lande, hos Skribenter
fra de nccstpaafslgende Aarhundreder somoftest ncrvnes i Forbindelse med
Skirerne, bliver det ncesten indlysende, at baade Skirer og Hirrer med samt
Elven Guttalus ere at ssge paa det skandinaviske Fastland. Men man kan
da ikke undlade at tanke paa Gaut-Elven eller Get-Elven (hvilket
Navn i den crldste Sprogform maa have lydt omtrent Kaut-albi eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
