Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Goter i Skandinavien.
tl»ul-»ll)8, o»ut-»Iv8), der allerede fra de crldste Tider dannede en saarc
vigtig Grcrndse-Inddrling i Norden, og Plinlus’s Hillevirr, Tacitus’s Hel
veer, Ptolemcros’s Wlucrer blive da neppe nogen andre end Indbyggerne
ncer ved denne Elv, de i fordums Dage hos os saakaldte Lllkuar.
Vlandt Oer i de britanniske Farvande ncrvner Plinius, som vi have
feet, Thule, Scandia, Dumna, Vergi og Nerigon. Hans Thule er endnu
det samme som Pytheas’s ; Scandia er det samme som Skandinavia ; Dumna,
der og kunde lirses Dunnia, leder Tanken hen paa Duney eller’ Dynjey,
oprindelig Dunj-ey, den nuvcrrrnde Dsnns eller Donness i Nordland;
Bergi er et fuldkomment germanist og tillige oldnorsk Navn, og Nerigon
mindre unegteligt om Noregr. Nigtigheden af disse Sammenstillinger maa
staa ved sit Vcrrd; men saameget erfarer man dog ved at holde Mela’s,
Plinius’s og Tacitus’s Beretninger om Germanerne sammen, at den hele
Strcrkning fra den herkyniske Skov og nordcster, hiinsides Hsterssen og saa
langt op i den nordiske Halvs, som Romerne kunde opspsrge, var bcboet af
Germaner, af hvilke Goter ncevnes ved Osterssen og Svier, (Svear, Sven
sker, Buioneß) langer nordligt; at den sydlige T>nl afHalvoen allerede paa Melas
Tid havde det samme Navn, som den endnu barrer ; endelig at Germanernes
Besiddelser begrENdsedes mod Vest af keltiske Folkeslag, slhinen og Oceanel,
men mod Ost af stythosarmatiffe Folkeslag, der paa den Tid, fra hvilken
Mela havde sine Efterretninger, endnu tildeels sad vestenfor Wrichftl, men
paa Plinius’s og Tacitus’s Tid vare trengte bagenfor denne, saa at Wrich
selen nu dannede Germaniens Ostgrcrndse. Nenne Omstcrndighed, i Forbin
delse med de foromtalte Antydninger til at keltiske Folkeslag tidligere end
Germanerne beboede Nordtydskland, vidner om at Germanerne maa have
tranigt sig md mrllem Krlterne og Skythosarmaterne, og at de efterhaanden
have spredet sig lcrnger baade mod Vest, Ost og Syd, indtil de her standse
des fsrst ved vilde Skovstrirkningrr, siden ved Romernes Vaaben. Men
derved opstaar ogsaa en Forestilling om, at Germanerne ej kunne vwre kom
ne til Tydskland lige fra Osten, langs Osterssens Kyst, men at de maa
vcere komne fra Norden, ncrrmest fra Skandia eller Skandinavia og over de
i dens Ncrrhed liggende Oer ’). Ter opstaar tillige en endnu sterkere For
modning om at Pytheas’s 6uttoneß og Mentonomon ere at soge paa det
skandiske Fastland eller de ncrrliggendr Oer. I saa Fald havde Goterne paa
Pytheas’s Tid allerede besat de Egne, hvor de senere gjcnfindes, og man
!) Ogsaa Navnet Markomanner" d. e. Gr«ndsem«nd, paa et af de sft-
ligst boende tydffe Folk vidner om en Fremtrocngen ikke fra F?stcn, men mod
Asten. Marker kaldte man idetmindste senere ikke de indre, eller tidligst erob-
rede Egne, men de yderste, som man sildigst havde besat og frarevet Na-
boerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
