Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Nationale Vandringsfagn.
deres endllige Grcrndse mod Skythosarmaterne. Paa den anden Side finde
vi enkelte Folk, hvis Navne vi kunne gjenkjende, som Friserne, Chatterne
<d. e. Hesserne) omtrent i de samme Egne, hvor de endnu bo; vi finde Go
lterne i de Lande, der endnu, som senere skal vises, i det 9de Aarhundrede
<e. Chr. kaldtes Gotland ; vi finde Svierne endnu den Dag idag i deres gamle
Hjem. Men derhos finde vi enkelte Folk, der allerede tidligt ncevnes
som mere sydligt boende, endnu paa Strabo’s, Tacitus’s og Ptolemceos’s
Tid lcrngere mod Nord, f. Er. Langobardcrne. Alt dette lagger for
Dagen, at Germanernes Vandring idetmindste fra den Tid, de dukke op
i Historien, gik fra Nord mod Syd, men saare langsomt, og at de allerede
idetmindste tre Aarhundredrr for vor Tidsregning havde indfundet sig; at
man vel ikke med nogen Vestemthed kan paavise deres Indvandringstid, men
<at det dog bliver sandsynligt, at den senere galliske Vandring ved 3W, og
tilsidst Kimbrerne og Teutonernes Tog, ere Folgrr af det Tryk, deres Ind
vandring foraarsagede. Videre Oplysninger om Germanernes Vandringer i
den fjerneste Oldtid maa man hinte fra deres egne Sagn, hvilke, ret for
staaede og forklarede, udfylde flere af de Huller, de romersk-grcrske Opteg
nelser, mrd al deres Vidtlsstighed, efterlade.
?. Oldgcrmanisse Vandringsfaan.
De oprindelige germaniske Vandringssagn vilde imidlertid for lirnge siden
have vceret tabte, hvis de fsrst skulde verre blevne optrgnede eftrrat Germa
nerne i deres eget Hjem havde lccrt boglig Kunst, eller uden den grcrsk-ro
merske Kulturs Mellemkomst. Men Folkevandringerne, der i det fjerde og
femte Aarhundrede e. Chr. bragte saa mange germaniske Folk til Sydeuropa,
medfsrte blandt mange Goder ogsaa dette, at disse indvandrrde Germaner
snart tilegnede sig Sydens Kultur, og at de stlv opnaaede en langt anden
-Vigtigheo i Sydbocrnes Ojne, end forhen; dette havde til Folge, at baade
de selv desto tidligere bleve istand til at fortolle og forevige, hvad de vidste
om deres Urhistorie, og at Sydboerne ikke lcrnger fandt det under sinVcrr
dighed at granske cfter deres Oldsagn, optegne og forklare dem. Derfor
have vi fra den Tid af, da hine Vandringer forst begyndte, langt anderlrdes
nojagtige og udforlige Beretninger om de enkelte germaniske Folk, end for
hen, og disse Beretninger ere dcels forfattede af romaniserede Germaner,
deels af Nomere eller Grekere, der fra Germanernes egen Mund havde
indhentet paalidclige Efterrrtninger. Og det er ikke af ringe Betydning,
iscer for Skandinaviens Historie, at det fsrste og mcrgtigste Folk, med hvil
ket Romerne gjorde Bekjendtskab, var det skandiske Goterfolk.
De ftrste Tegn til de Nystelsrr, der omsider fra Germanien af skulde
omstyrte det vestlige Kejserdsmme, bringe det sstlige til at skjelve, og om
skabe Syd- og Vest-Europas Udseende, sporede Romerne allerede mod En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
