Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Markomannist Krig.
den af den lange Fredsperiode efter Trajans Tid, under hvilken de troede
at have naaet Hojdepunktet af Lykke og Magt. Mod Slutningen af det
2det Aarhundrede, paa Markus Aurelius’s Tid, begyndte den Indstormen af
germaniske Nationer over den romerske Grendse, der siden sledse fortsattes,
indtil Germanerne ganske fik Overhaand. Den forste Krig, Romerne paa
Grund heraf havde at fore, kaldte de den markomanniske, fordi Markoman
nerne, Germanernes yderste Grcendsefolk mod Donau, paa en vis Maade
stod i Spidsen for de ovrige, med dem forbundne eller maaskee kun til samme
Tid angribende Nationer ’), blandt hvilke der ogsaa nevnes de saakaldte
Viktovaler eller Viktofaler og Astinger, et Folk man neppe med Urette
har antaget at hore til de gotiske ellrr nærmest med Goter beslegtede
Snart traadte ogsaa Goterne selv frem, i Begyndrlsen af det 3die Aar
hundrede og i de nedre Tonau-Egne, hvilket gav Anledning lil, at No
merne i Forstningen forvexlede dem med Geterne. Men dm store Kraft,
Goterne nu udviklede, viser at de ogsaa maa have haft megen Dccl i de tidli
gere Folkebevegelser, der forst ftemkaldte Markomanner-Krigen, ja at de maaske
endog have veret dens nermrste Ophavsmend ved at trenge md paa de syd
ligere boende Germaner. Tette antydes ogsaa forsaavidt af romerske For
fattere, som de udtrykkeligt omtale at flere Folk, der dreltoge i den marko
manniske Krig, vare fremdrevne af andre barbariske Folk bagenfor (e. nor
denfor) dem, og strax begyndte Krig, hvis de ej godvillig bleve optagne in
den de romerske Grendser" Den hele Krig og dens Fortsettelser viser
sig saaledes ej som en alene afNationalhad, frivilligen begyndt. Kamp. men
som en uvilkaarlig Nigen for uimodstaaelige Folkestromninger fra Norden af.
Hvor langt mod Norden disse Folkestromninger sporedes, dersm har man
ingen bestemt Efterretning ; men da Goterne vare de egentlige nordiske eller
nordgermanisse Folks umiddelbare Naboer, kunne heller ikke disse have staart
udenfor Bevegelsen, men have maaskee endog fra forst af veret med at
ftemkalde den. I Lobet af det 3die Aarhundnde bleve Goterne farligere og
farligere for Romerne, i hvis Rige de oftere gjorde odeleggmde Herjetog,
l) Ligefra Illyrikums Gramdse til Gallien, heder det hos Capitolin (.4.nt. ri,il. 22).
’) Eutropius (Vill, 2) ncrvner dem som Dakiens ludbyggere tilligemed Thaifa-
ler og Tervinger, af hvilke de fsrste umiskjendeligt vare et i Fslge med Go-
tcrne vandrende Folk, de sidste vare Vestgoterne selv. Astinger eller Hasdin-
ger kaldes hos flere Skribenter Medlemmerne af den kongelige Familie, eller
af de fornemste Familier blandt Vandaler og Vestgoter. (lornandes Cap. 22,
Cassiodor, Yl»’. IX, 7., Lydus 6e mn^istl-. p. 248). Som deeltagende i den
markomanniffe Krig noevnes de hos Dio Cassius p. 1185, 1186; lornandes
Cap. 16.
’) Capitolinus, Ant. Phil. 24. Victovalis et Marcomannis cunct» turbantibus,
l»li>s etilim gentibus, <zuN pulsZe a zuperioribus t>2lb«ris fu^erant, nisi re-
«utur, bellum inferentibus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
