- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
29

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29
Folkevandring.
Hvilke Romerne stundom ssgte at undgaa ved at betale dem aarlig Tribut.
Kejser Decius faldt, som bekjendt, i et Slag mod dem (251) ’); under Gal
lienus troengte de herjende frem til de sydlige Egne af Peloponnes og ind i
Lilleasien; det lykkedes forst Aurelian at drive dem tilbage hiinsides Donau,
hvor de nu en Tidlang holdt sig rolige indtil Constantin den Stores Ti
!der. Tenne forstod at holde dem tilbage. Muligt er det ogsaa, at
!de just i denne Tid undlode at forurolige Romerne saameget som hidtil,
fordi der inden deres egne Grcendser var nok at bestille, idet den estgo
tiske Grmanarik optraadte soni Erobrer og underkastede sig ej alene alle de
gotiske og med Goterne brslcegtede Folk, men ogsaa flere af de tilgrcrnd
sende, ikke gotiske Nabofolk, og grundede et stort Erobringsmonarki, der
naacde fra Osterssen til det sorte Hav. De mongoliske Huners Indstyrten
fra Wen nsdsagede endelig Vestgoterne til at flytte ind paa det romerske
Gebet, hvorfra de siden, som bekjendt, under Alarik gik til Italien og der
fra under Ataulf til Sydfrankrige og Spåmen; Ostgoterne fulgte senere
ester, og satte sig under Throdorik fast i Ovreitalien, hvor det forst lykkedes
lustinians Hcerforere at undertvinge dem.
Foruden Goterne vare der mange andre, mere eller mindre mcrgtige ger
maniske Folk, som til forskjellige Tider fulgte den samme Trang til at storme frem
mod Syden. Franker og Burgunder satte sig fast i Gallien, Vandaler
og Svever i Spanien, de forste sidenefter i Afrika. Det er fornemmelig
Vandalernes Tog over Rhinen i Folge med Svevrr og Maner 406, som
an har kaldet den store Folkevandring. Heruler eller Gruler, Slirer og
Ruger ncrvnes ligeledes blandt de forskjellige Folkeslag, som gjestedr Italien
og de romerske Lande. Og tilsidst kom Langobarderne, der ester en lang
som Flytning fra de nedre og mellemste Elb-Egne til Tacirn omsider (Z6B)
brode ned i Italien sirar efter Goternes Undertvingclse, og srareve de ro
merske Kejsere Størstedelen af Landet, hvis nordligste Deel, Lombardiet,
endnu minder om deres Navn.
Af de her ncevnte Folk vare Goterne det, som tidligst antog Christen
dommen og ved Samkvcmmet med Romerne tilrgncde sig deres Dannelse
uden dog derfor at opgive sin egen Nationalitet. Allerede blandt de Vest
gotrr. der paa Kejftr Valens’s Tid (375) flyttede over Donau paa romersk
Grund, levede den bersmte Biskop Ulfilas eller Vulfila, som oversatte Bi
belen paa Gotisk, af hvilken Oversettelse det nye Testamente endnu for en
stor Deel er tilbage, og saaledes er noget ncer det crldste og for Sproghi
storien interessanteste germaniske Sprogmonument, Tiden har levnet os.
Goter, saavelsom andre Germaner, opnaaede ofte vigtige Embeder ved de ro
’) Dette Slag forefaldt i Ncrrheden af Donau, men endog her, saa sildigt, for-
vexler Zosimus (I, 23, 24) denne med Tanais.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free