Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Sagn om Skandinavia.
Tanais’s Mundinger, hvor de i Fsrstningen boede: da opstaar strax Fore
stillingen om at lornandes har gjort sig skyldig i den allerede ovenfor om
talte Forvexling mellem Tanais og en nordeuropcrisk, i flere Arme udrin
dende Elv, vistnok Gota-Glven, den eneste Elv paa det skandiske Fastland,
som her kan komme i Vetragtning, isar da det hos Prokop opbevarede
Sagn melder at de til Norden tilbagevcndte Gruler bosatte sig hos Gau
terne eller Goterne, drt vil altsaa sige i Narheden as Gota-Elven.
Alle disse Oplysninger godtgjsre tilstrakkeligt, at alle eller idetmindste
de fleste tydsk-germaniske Mationer for og i de narmcste Aarhundreder ester
Folkevandringen havde bestemte Sagn om at de over Skandinavien vare
komne til Tydskland. Disse Sagn ere af saameget swrre Bctydenhed, som
de forskjellige, efter enhver Dialekt lempede Skikkelser, under hvilke Navnet
hos de forskjellige Forfattere fremtrader, (Skandja, Scandinavia, Scate
nauge, Schatanavia, Scedenicg), saavelsom de forskjellige Maader, paa hvil
ket Sagnet af de enkelte Nationrrs Skribenter berettes, klart lagger for
Dagen, at det i enhver Stamme har vedligeholdt sig som dets eget, upaa
virket af, og end mindre laant fra andre brflagtede Stammers Sagnkreds.
Men under disse Omstandigheder faar det en stsrre Betydning end slige
ethnographiske Sagn almindeligviis pleje at have. Saadanne ere nemlig
sadvanligviis opgjorte i sildigere Tider, hvor den oprindelige Sagntraad
forlangst var afbrudt, og Trangen til at erstatte, hvad der var gaaet tabt,
gav sig Luft i ukritiske og uheldige, tildeels barnlige, Visninger. Men
Sagnene om Udvandringen fra Skandinavien ligge umiskjendeligt dybere i
Folke - Erindringen , og kunne derfor gjsre Fordring paa at betragtes
som paalidelige Vidnesbyrd om Folkebevegelser i Nationernes fjerneste Fortid.
8. Indvandringsvcjen. Gardarile. i Russer.
Indeholde saaledes ej alene de aldre grast–romerske Skribenters Ef
terretninger, men Germanernes egne Oldsagn bestemte Antydninger til at
alle det store Hovedfolks enkelte Nationer ere komne fra Norden , ja endog
fra Skandien eller Skaane, kan man ikke langer anste det tvivlsomt, at
dette virkelig har varet Germanernes sidste Vandringsbane, og at de i en
fjern Fortid ligrsom have kilet sig ind, eller besat de übeboede Landstrak
ninger mellem Kelter og Vender, og efterhaanden udbredt sig mod Syd, Ost
og Vest, indtil de swdte sammen med Romerne. Vi bemerke ogsaa forskjel
lige Bevcegelses-Perioder, mellem hvilke de germaniske Nationer forholds
viis synes at have holdt sig rolige ; den fsrste i de Aarhundreder for Chri
stus, hvor Kelterne foretog deres sidste Vandringer ; den anden ved den saa
kaldte markomanniske Krig, og den tred," ved den egentlige saakaldte store
Folkevandring, hvortil vi og i den mere bekjendte historiske Tidsalder kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
