Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Indvandringsvej.
lccgge den Bevcrgelse, der aabnede Vikinge-Perioden. Vi siutte derhos med
nogenlunde Sikkerhed, at de fleste af de germaniste Nationer, vi i den tid
ligste Tid finde lcrngst mod Syd, ogsaa tidligst ere komne nordenfra, og at
de, vi finde nordligst, have haft den nordligste Plads ligefra de crldste Ti
der. Vi slutte endelig, at forsaavidt Tacitus’s og Plinius’s Inddrling i
Ingcrver, Ist<rvrr og Herminer er rigtig — hvad man ej har Grund
til at betvivle — maa Herminerne betegne Sydtydskerne, Istcrverne
Rhin- eller Vest-Tydskrrne, og Ingcrvrrne de egentlige skandiste Germa
ner, nemlig Goter og Nordboer; thi Hovedforskjellen mellem Nordgermaner
og Sydgermaner var hine Tiders Skribenter aldeles ikke klar. Men hvor
fra og hvorledes Germanerne ncermest kom til Norden, derom savne vi
aldeles tydelige eller umiddelbare Vink. Vi vide, at i Aarhundreder, hvor
Germanerne i Almindelighed og Nordboer i Særdeleshet» ikke befad stort
sterre Kultur, end de ved Middelalderens Begyndelse var i Besiddelse af,
gaves der flere, meget befarede Handelsveje mellem Ostrrssen og Orienten,
deels over Gulland, Ostl og Dyna, deels over Aalandshavet, Estland eller
Finland, Ladoga og Volga; deels endelig over det hvide Hav, Tvina og
Volga^). Vi have tillige seet, hvorledes Germanernes Urhjem efter al
Sandsynlighed maa ssges mellem Tschuderne ved Nordiishavet og Skylho
farmaterne i det nuvcerende Syd-Nusland. Rimeligst bliver det saalrdes at
antage, at Germanerne ogsaa ad disse Veje ere komne over Ostersoen lil
den nordiske Halw; nogle, nemlig de egentlige Tydskere, sydligere, nogle
nordligere; at de forst ankomne efterhaandcn have arbejdet sig sydefter, og
at deres Plads er optagen af senere indkomne ; at de omsider fra den yderste
Rand (Skandja) af Halwen atter drog over Ssen; at Goter fornemme
lig opstog deres Vopcrl i den sydligste Dccl af Halvsen, paa Serne og
den jydste Halvs; at den egentlige nordgermaniske Afdeling baade kom sidst
og nordligst, saaledes at vore Forfcedre ssgte lcrngst mod Nordvesten, Svi
arne nedsatte sig omkring Mcelaren ; men at det bliver en Umulighed at
sige endog med en nogenlunde Grad af Vished, om de fsrste Nordmcrnd
kom nordenom Botnhavet, eller om de, selgende Vasdragene mod Nord,
gik tilsss langs lishavets Kyster indtil de fandt Egne Mede til Bebyg
gelse. Den sidste Antagelse synes at vcere den rimeligste. Og saameget er
vist, at Nordmcrndene umuligt kunne have lagt deres Vej gjennem Sveri
ges, endnu i Middelalderen uopryddede Urskove.
’) Om Handelsveiene fra Norden til Orienten, se Rasmussen tie oriontiB com-
morciu «um LuBBi» et 8l!»nc!m»vil> medio sevo. De mange aradiffe Myn-
ter, som findes i Strsget fra Skaane over Bornholm, Preussen og videre mod
det sorte Hav, ere ogsaa talende Beviser for den levende Forbindelse mellem
Norden og Vsten. Om vore gorfæbreé Tog til SSjarmelanb (ved Dvina) ville
vi i det gefgenbe faa nok at fortalte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
