Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Folkenavn.
,av ikke kunne have uMadt at frembringe Vevccgelser, der forplantede sig
a Folk til Folk og omsider naaede fjernere Egne, hvis Beboere hver
n kjendte Perserne eller kjendtes af dcm. Men ydcrligere Granskninger i
»nne Materie vilde fere os for langt fra hvad der her er Hovedsagen.
;i standse ved Visheden om, hvor Germanernes crldste Hjem er at soge,
oen at opholde os ved at eftergranste de Aarsager, der drev dem derfra.
De germaniske Folks Navn i Almindelighcd, og vore Forfcrdres i Scrrdclcshed.
Vi have allerede forhen bemerket, at vort Fedrelands Navn, oprin
>lig, siden d. e. den nordlige Vej, knytter sig til
lordmcendene og tilhsrer deres Sprog. Omvendt kunde man ogsaa sige,
Nordmcrndenes Navn knytter sig til Norges, thi ligesom dette betyder
n nordlige Vej", saaledes betyder hint kun Mamd fra Norden", eller
Mcend boende mod Norden". Da Rcrkken af de enkelte germaniske Folk
deres oeldste Hjem snarere synes at have strakt sig fra Ost mod Vest,
ld fra Nord mod Syd; da der saaledes vanskelig synes at kunne have
met Tale om Nordmcend allerede i Osten; da man endnu mindre kan
enke sig nogen Overfsrelse af Landskabsnavnet Mrvs^r fra Folkets tid
.gere til dets senere Opholdssted, da endelig baade Landets og Nationens
aabenbart ere opstaaede paa een Gang, og paa det nsjeste passe til
ort Fcedrelands Veliggenhed i Forhold til de evrige germaniske Lande, saa
liver det klart, hvad vi ogsaa ovenfor (S. 6.) have yttret med Hensyn til
-olkenavnet, at ingen af Navnene ere celdre end Indvandringen, og at vore
-orfcedre i Urhjemmet enten maa have haft et andet Navn eller have vce
et regnede under en eller anden af de evrige nordgermaniske Stammer.
Wad Svearne eller de Svenske angaar, kjender man endnu ikke ret Betyd
zingen af deres Navn, heller ikke synes der i dette (oprindelig svihgr, gotisk
vihanB, tydsk Schweden) at ligge nogen bestemt Antydning af geogra
hist Beliggenhed. Men vi erfare derimod af den ftromtalte Bencevnelse
luotsolaine eller Rootslane, hvormed de betegnes af de tschudiske Folk,
de i en fjernere Fortid maa have varet ansrede som en Underafdeling af
celdste Russer. Disses Navn, der af den grcrske og arabiske Form kos,
«n tschudiske kuots, koots, kuotti, kan skjsnnes oprindelig at have lydt
iodsi eller at have indeholdt Stammeordet lind, synes saaledes at have
«etydet «Talende", thi af Stammen rot! har man det gotiske roHan og
-et oldnorske raes», der begge betyde at tale". At et Folk i den raa
Dldtid bencrvnte sig saaledes i Sammenligning med forskjelligttalende Folk,
r ej alene i sig selv hsjst rimeligt, men bestyrkes desudrn af Exempler paa
gnende Bencrvnelser hos andre Folk. Hos de fleste flaviske Stammer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
