Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Folkenavn.
/
have staaet i Versrelse med Tydsterne, finde vi saaledes at de kalde dis
Njemzi, d. e. stumme, fordi de talte et forskjelligt Sprog ; sig selv maa
fslgelig engang have kaldt talende". Den greske Benevnelse MLgrbgro
er rimeligviis ogsaa oprindelig blevcn til for at betegne det fremmede, ufo
staaelige i andre Nationers Sprog. Men kan det fsrst antages, at Navn
K6B, li<)6B eller lio^» har haft en saa omfattende Betydning, er det ogs,
heel rimeligt, at vore Forfedre, saalenge de endnu opholdt sig i Oste
henregnedes derunder. Paa denne Maade bliver Ilos eller Iloh» det crld
Fellesnavn baade for Nordmend og Sviar. Den egentlige Betydning
disse sidstes Navn har det, som ovenfor bemerket, hidtil ikke lykkets at opda^
Derimod er det tydeligt, at deres nermeste Nabofolk, Gaulerne ell
Golterne, udledede sit Navn af Ordet kautr (c>: Herre), hvilket igjen kon
mer af Ordet ssMg, (gyde, lade udstrsmme, skabe) og oprindelig vel bete.
ner en Skaber"; af det samme Ord ZMa kommer ogsaa ’det store r
megtige Goterfolks Navn; Fotinn, got. betyder gydt eller, u«
strsmmet, skabt", og 6lolgi- eller 6uwnB betyder derfor vel egentlig skab
Vesener", Mennester. Danernes Navn udledes vel ncermest af et Or
brstcrgtet med det gammel-indiske 6Ka (at scrtte, ordne), og betegner fslg
lig Oprettere af Niger", Byggere af Huse, eller Ordnere af Statssamfunn
De tre her opregnede Navne indeholde saaledes almindelige Benevnelser, e
antyde et Indbegreb af mindre Folkeafdelinger. Desto mindre Nimeligh,
bliver der for, at der nogensinde fandtes en blandt Folkene selv alnm
delig anvendt Fellesbetegnelse for alle de germaniske Stammer. Thi Nal
net Germaner" er, hvad Tacitus oplyser, opstaaet blandt Gallerne^), e
den Benevnelse Tydsk", 6iutiBo, heocliso, deutsch, hvilken siden ble
Fellesnavnet for Sydgermanernes Sprog, synes ikke at vere kommen
Brug forend i Begyndelsen af det 9de Aarhundrede^), og da nenne
som Modsetning mod Latinen, eftersom den er dannet af 6iut (Folk), gc
tisk Hiu6g, vort h^os, og det dermed besiegtede 6iutgn, tyde, oldn. hfs
(egentlig gjore forstaaelig for Folket); ckutisc» vil altsaa kun sige Folk>
spr.oget", modsat de Lerdes eller Gejstlighedens Sprog, og ckuwn, at ovn
sette i dette Sprog, aldeles ligesom man i Italien kaldte det italienske Fo
kesprog voIZ-are modsat Latinen, og at oversette i dette Folkesprog vol!
Noget Fellrs-Navn synes saaledes de eldste german:
i) Tac. Germ. Cap. 2.
’) Nemlig i et Diplom af 813, s. Nuhs, Erlauterungen der 10 ersten Kapi
der Schrift des Tacitus über Deutschland. S. 103—107.
’) Dette bestyrkes ogsaa deraf, at Vulsila ooersatter Ordet Q^xul? (hedenst)
Brevet til Galaterne 11. 14 med hiuliisko; som Fcellesnavn for den he
Stamme passer Ordet altf<aa ikke, saamegetmindre som det allerede tidligt a
vendtes af vore Forfedre udelukkende om Sydgermanerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
