Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Goter paa Sjaeland.
er synes at have strakt sig til allc Landene omkring Werssen i), hpad og
ta Saxos Beretning om larmerik bekrcrftrr. — Om et Fcrllesskab i Na
onalkultus taler allerede Tacitus, hvor han fortcrller at hine 7 Nationer
rd Oceanet, blandt hvilke Anglerne, var fcrlles om Gudinden Nerthus’s
lelligdom paa en O i Oceanet. Ej alene Navnet Nerthus’s reengotiske
-orm, men ogsaa den Omstcrndighed, at hendes tildcrkkede Tempelvogn
det gotiske Sprog maatte kaldes lilslhi-», hvilket netop er Navnet paa
et Sted i Sjceland-), hvor den brkjendte Nationalhelligdom og Konge
sidens var i den allercrldste Tid, foruden en Mcengde andre Grunde,
M vi i det selgende ville komme til at bersre, viser noksom, at hun af
sacitus omtalte O i Oteanet ikke kan vcere nogen anden end Sjaeland, hvor
soterne paa den Tid havde deres Hjem, og hvorfra de saaledes upaatvivle-
som Nationalhelligdommens Besiddere, udovede en vis Indflydelse ej
ene paa de Nationer, Tacuus ncrvner der alle maa voere at soge i det
lvoerende Ssnderjylland, Holsten og Meklenburg, mm ogsaa paa de nor
nfor boende Folk, hvis efterladte Indskrifter med gotiske Nuner vidne
n, at de have hort til den gotiske Kulturs Kreds.
Blandt disse Folk er det iscrrdeleshed Gauterne og Danerne,
M for Norges Historie blive af Interesse. Gauterne finde vi ligefra de
ldste Tider som Norges umiddelbare Nabofolk ved den Glv, der lige indtil
ore Dage har sit Navn efter dcm, nrmlig Gaut- eller Gsta-Elven Ef
r deres Navn at dsmme, maa de hare vcrret n<rrbestcrgtede med Goterne
?r tillige vare deres ncrrmeste Naboer mod Syd. Vistnok ere de nuvcr
’nde Gauter eller Goter fuldkommen nordiske Folk, og de Prever, vi be
dde af deres Sprog langt tilbage i Middelalderen (i Ostgota- og Vest
a-Loven), ere ligelrdes affattede i en egte nordisk Mundart; men des
;tet kunne de, et heelt eller halft Aartusende tidligere, have staaet Go
rne nccrmere, thi det gotiske Sprog selv fjerner sig saa lidet fra de nor
ske, at et Par Aarhundreders Paavirkning af og Blanding med nordiske Gle
enter maatte verre tilstroekkelig til at give det et nordisk Prceg. Derpaa
ogsaa Sproget paa Oen Gotland eller Gulland til Erempel; thi
’) lornandes Cap. 23, ncevner foruden Merer og Morder, og andre sarmatiste
Folk, ogsaa Roger (Ruger), Thjuder (man maa tcenke paa Thjod eller
Thy i Jylland), o. a.
2) Nemlig Lejr?, forhen Ilieikr. Ordet kleihr» bruges af Vulfila til at over-
satte det grceste sx^, der ellers just er Udtrykket for en tjeldet Vogn.
3) Blandt de 7 Folkeslag naevnes ogsaa Aviones d. e. Vboere, of Avi, en V.
Leuckssni maatte i got. Form blive kiucknFuz, oldn. l^odinF»,’, Beboere af
opryddede Skovegne, maaskee de samme som Prokops Rutiklier. V»iini ere
Varnerne.
6»m»l er den oprindelige, liswr den svenske Form, hvorfor de ogsaa nu kal-
des Gster og Elven Gotaelven.
Munch. De» norsst Folks Histone. /. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
