Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Gaulerne.
denne O’s Indbyggere, der endnu stedse kalde sig Gutar eller Gotar, o
som upaatvivlelig ere lige nedstammende Efterkommere af Vens celdste got
ste Beboere, tale nu en nordisk Mundart, i hvilken vistnok mange Scrr
egenheder og Levninger fra Gotisken give sig tilkjende, men ej i den Grat
at de kunne betage den dens nordiske Eharakter ’). Overhoved laa all!
germaniske Sprog eller rettere Mundarter hinanden i hine fjerne Tider sa
ncer, at der vistnok skulde meget lidet til for at drage den ene over i de
anden. Net nordiske Element var endnu ikke blevet det herskende M
Halwen , Magten var da endnu hos det gotiske.
Gauterne omtales allerede af Prokop som et talrigt Folk 2). Unledninge
til at han omtaler det, er Grulernes merkelige Tilbagetog til Norden. Gftera
virre komne til Varnerne (i det Meklenburgste), droge de, som vi have seet, ft
dem til Danernes Nationer, og da de her havde naaet Oceanet, nedsatte de ft
blandt Gauterne. Hos lornandes hede Gauterne kautj^otl,, rimeligviis en For
drejelse af Gautrfolket, han kalder dem et raskt, krigersk Folk
Ogsaa Angelsaxerne omtale Gauterne (6o»w«) meget i deres Oldkvad
af hvilke eet, det ypperste angelsaxiske Digt, der er os levnet, besynger de
gautske Helt Beowulfs Bedrifter. Gauterne eller Geterne have fra de
forste Tid, vi lcrre dem at kjende og indtil vore Dage, beboet Egnene ncerme>
sondenfor de store Skov- og Hojdestrcekninger, der tilligcmed de store Ss»"
Vcrneren, Vetteren og Hjelmaren adskille det sydlige Sverige fra det nord
lige eller de egentlige Sviars Land. De have tillige stedse dannet to stor
Hovedafdelinger, de osllige, Vstgauterne, og de vestlige eller Vestgauterne
adskilte fra hinanden ved Skovstrcrkninger , der i Fortiden vare storre o>
tcrttere end nu; Ostgaulerne narmere Osterssen, iscrr omkring Motala
Strsmmen, Vestgauterne ncermere Vceneren, Gsta-Elven og Skagerrakke
Det er disse Vest-Gauter, om hvilke det nysncrvnte Beowulf-Digt fornem
melig handler; det kalder dem Ss-Gautrrne eller Vejrgauterne (8V»-6»tg:
eller V«66r^6at»B), og beskriver dem som raske Krigere og flinke Ssmcrnk
De ovennevnte Indskrifter med gotiske Runer, som findes ej alene i dl
nuvcrrende Vestergstland, men ogsaa i de Dele af det sydlige Norge, de
!) Se Soeve, om Gottlands Mundart i dansk Historist Tidsskrift 4de. V. — Ve
6ntl»ns synes at have varet det Land, der i de oldhistoriske Sagaer kalde
V^ffot!l»n6, se iscer Sogubrot Cap. 2, der lader Aud drage fra Saelun
(Sjceland) over Eygotland til Gardarike. Gulland synes iscer, ester de for<
fundne Mynters Mcrngde at demme, at have vceret Hovedpunktet for Norden
Forbindelse med Men. Se Worsaae: Danmarks Oldtid, S. 54.
!) 3I^o; TroXuav^pwTco>», Prokop. ©ot. Kr. 11. 15.
3) lorn. Cap. 3. Gautigoth, acre hominum genus et ad beila prnmtiszimun,
Han navner ogsaa dLti-n^otlilo, hvorunder han maastee forstaar Vstergsterne
imidlertid kan det nok vcere, at han ved dem har tcenkt sig, eller rettere o;
hans Hjemmelsmand har meent 3-Goterne paa Gulland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
