- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 1:ste Bind /
53

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53
Erulerne.
Krigerskarer i Hydskland og Gallien, ja endog som Fribyttere til
2os langs Vest-Europas Kyster i det 4de Aarhundrede. Med Nugerkon
zen Odoachar (Audvakr) var der Eruler og Skirer i Folge, da han 476
«derkastede sig Italien og omstyrtede det vcstromerske Kejstrdsmme. Fra
Ostgotemes Konge, har man endnu to af Cassiodor forfattede
Vreve til en Eruler-Konge , hvorved han opfordrer ham med andre ger
naniste Fyrster til at tiltroede et Forbund mod den frankiske Konge Hlo
"wig, og erklierer ham (det vil her sige paa tydsk Viis)
Yr sin Son, ved at skjcrnke ham Heste, Sverd og Skjolde’). Erulerne
»avde paa denne Tid ogsaa underkastet sig Langobarderne , men desuagtet
om de ien ny Krig med dette Folk. Prokoft siger at de af Overmod
vang deres Konge Nodulf til at bekrige Langobarderne; ester de lango
«ardiske Sagn var Grunden til Krigen paa Langobardernes Side Eru
,erne blrve slagne, deres Konge faldt, og de deelte sig i to Hobe, af hvilke
»en ene eftrr lang Omflakken nedsatte sig paa romersk Gebet, den anden
oretog den allerede ovenfor omtalte Vandring til Skandinavien , hvor de
utsatte sig blandt Gaulerne. Den sydlige Afdeling af Grulerne var Ro
nerne til stort Bryderi formedelst deres UroliOed. Under lustinians Re
gjering faldt det dem md, ingen Konge at ville have, og de drcrbte derfor
keres Konge, Ochon; siden besluttede de at udbede sig en Konge fra deres
yrodre i Norden, og sendte derfor Mcend til dem i dette Mrende. Men
srend Udsendingerne kom tilbage, faldt det dem md, at de dog ogsaa burde
»ave adspurgt Krjstren; de anmodede ham virkclig om at give dem en
ffonge, og han stndte Svartva, en af deres egne Landsmcend, der opholdt
iig ved hans Hof. Men kort efter kom ogsaa Udsendingerne fra Norden
ned en Konge ved Navn Todasios, der ledsagedes af sin Broder Aordos
»g en udvalgt Krigerskare. Svartva maatte flygte til Constantinopel, men
todasios og den stsrste Dccl af Erulerne tog, af Frygt for lustinians
«jrede, sin Tilflugt til Gepiderne, i Forbund med hvilke de kamprde mod
Romerne og Langobarder. De nevnes senere nu og da blaNdt Hjelpetrop
urne i den romerske H<rr, indtil de omsider forsvinde. Ta man i Eru
ernes Navn tydeligt gjenkj ender det oldgermaniske Ord Lri eller Lrlß
angelsarisk eorl, oldn, der oprindelig kun betegner en.Krigern .Kriger af hsj
yyrd", opklares paa den Maade det Gaadefulde i deres samtidige Fremtrce
«en paa forskjellige Steder^); de var ikke oprindelig et Folk, men Skarer af
!) Cassiodor. Varill 111. 3, IV. 2.
2) Paul Diac. I, 20.
’,) lornandes’s Udtryk qui inter omnes Scandjæ nationes nomen sibi ob ni-
miam proceritatem affectant præcipuum" kan ifslge Contexten tj hmfsres
til Danerne, men maa forstaaes om Erulerne, og denne proceritas" der be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free