Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Anglerne.
Krigere, der, rimeligviis til forskjellige Tider, maaflee endog Aar ester Aar
droge ud fra Norden, for at vinde Herder og Bytte i Syden, og nepp
engang tilhorte et enkelt af de skandiske Folk, men flere, dog, som det sy
nes, fornemmelig Gauterne og dem, der borde dem ncrrmrst, saaledes vel og
saa Danerne En anden Sag var, at de i Syden, omgivne af Frem
mede, sluttede sig nmmere sammen og omsider kom til at danne etstag
Folk. At de deels ingen Konge vilde taale, deels gjorde saamange Om
stcrndigheder med at skaffe sig en Konge, kan alene forklares af deres 3M
testollhed, thi som larler" kunde de ej virre bekjendte at lyde hvilkensom
helst, men kun en Mand af den allerhojeste Byrd At Stirer og Nu
ger ofte nawnes sammen med Erulerne, grunder sig neppe paa et Tilfceld«
men derimod paa et virkeligt Nabostad i Oldtiden. Hvorledes Navnen
Skiringssal og Ryger eller Roger i dct sydlige Norge henleder Tan
ken paa en Sammenhang mellem dem og de nysncrvnte Nationer, hav
vi allerede antydet, og ville vi i det Folgende ncrrmere komme til at om
handle.
Tet staar endelig tilbage at tale om Anglerne, der som Gnglamder
nes Stamfcrdre have erhvervet en saa overordentlig verdenshistorisk Betyd
ning. Hvorledes de i Folge med Sårer og Jyder (^owr) i det ste o>
6te Aarhundrede satte over til Vritannien og underkastede sig England, e
rettigrde dem til et «nomen pi-ncinuum" kan neppe tages i anden Betydni
end Fornemhed, Hojbyrdighed, der ogsaa aabenbarede sig i deres ydre Fre,
traden, deres smukke og velvoxne legemer. Ivfr. hermed Rigsmaals" Udtr
om Jarlen.
i) Det er forhen omtalt, at Ddoachar, det vestromerste Riges Omstyrter, havd
Eruler og Skirer i fit Feige. Udtrykkene herom ere forskjellige. lornande
kalder ham i sit Skrift 6e re^nnrum «uccezsiane en Ruger, fsrende Skare
af Turcilinger, Skirer og Eruler med sig, medens han i sin Goterhiftorie ka
der ham Turcilingernes Konge, havende i sit Fslge Skirer og Eruler m. n
(Cap. 46). En anonym Forfatter siger, at han kom med Skirer og Erule
(^non. Vaies. 662, 665); en anden, at han kom med Erulerne, underststtl
af Turcilingernes og Skirernes Hjelpetropper. Paulus Diac. siger, at ha
famlede en Hoer af de Folk, der stode under hans Herredsmme, nemlig Turo
Unger, Eruler og en Deel af Rugerne, hvilke han alt lcenge havde beherske!
Det synes altsaa, som om han ogsaa regnedes blandt Erulerne, medens ma
dog slet ikke er ganske paa det rene med, hvilken Nation han tilhsrte: e
Bestyrkelse paa yvad vi her ovenfor have antaget om Erulernes Herkomst.
’) Det gamle Gddadigt NiFsinkl, der allegorisk fremstiller Stomdernes Oprindels
scetter netop 5»ll" som Navnet for den fornemste Samfundsklasse, fra hvil
ken Kongen stammede. Jarlen skildres som smukkere og mere velvoren, en,
de svrige, og Krigerhaandvoerket som hans Hovedsyssel. Merkeligt nok, om
taler dette Digt vanr, hvilken Sagnet tillcegger Danerigets Oprettelse; dett
minder paa en paafaldende Maade om Erulernes Forhold til Danerne ho
lornandes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
