Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Frauja.
Roer dragne Vogn, en af de mest charakterististe Ceremonier, der i Norden
’elv ledsagede Dyrkelsen af Frey, ester Sigende den samme Vane-Guddom
Njords Ssn Men Frcy, gotisk Fravi eller Frauja (o: Herren), er
’un et Navn for den ovcrste Gud, thi endog i Vulfilas Bibeloversettelse
?rugrs det til at udttykke det nye Testamentes Herren" ’^). Den ovrrste
Jud blandt alle Germanerne var Vodan , den af vor crldre Gudelcrre
’aa bekjendte Odin, og na^r han kaldtes Herren", var det ogsaa natur
igt, at hans Hustru kaldtes «Fruen". Men denne «Frue", der paa gotisk hed
Fraujo, og blandt Angelsarerne kaldtes Frig , var netop ingen anden
«nd hiin af Tacitus omtalte Moder Jord" thi ogsaa i vor celdre Gude-
n<rvnes Iord" som Odins fsrste Hustru. Til det gotiske Fraujo
svarer derimod i vott Oldsprog Freyja, til dtt angelsaxiske Frig vort
rigg; med disse tyende Navne have vore crldre Mythologer betegnet to
indelige Guddomme, nemlig Frigg, Odins Hustru, og Freyja, Freys
byster. Vi ste imidlertid nu, at Frey og Freyja oprindelig kun ere scrr
egne Navne paa Vodan og Iord" eller Nerthus, rimeligviis laante fra
den gotiske Kultus. Og naar det etsteds i vore Oldskrifter heder, at
Rjord var gift med sin Syster, fsrend han optoges blandt Mserne, saa
figtes her tydrligt nok til en mandlig og kvindelig Nerthus, ligesom man
havde en Frauja og Fraujo «); med andre Ord, den mandlige Nerthus
!) I Olaf Tryggvessns Saga, Cap. 173, fortcrlles der, hvorledes Freys Billede
kjsrtes paa en tildcrkket Vogn omkring i Vestergstland, hvor han ivrigst dyr-
kedes. Den danske Forfatter Saro, der forverler Navnet Frey (sarist k>6) med
Frode", fortceller hvorledes dennes Undersaatter ester hans Dsd kjerte ham
omkring paa en Vogn. ste Bog, S. 256.
°) Endog i Sn. Edda, der fremstiller Nordnmndenes sceregne Gudelcrre, heder
det Cap. 24: Frey er den herligste afWserne, som raader for Regn, Solstin,
og Jordens Afgrsde. Se mere herom Ann. for nordist Oldk. og Historie,
1848, 318 S. 9.
’) Paul Diac. siger udtrykkeligt, at Vodan (Gwodan) er den, hvem alle Germa-
mens Stammer tilbede som Guddom, den samme som Romernes Merkur
(IV. 9). Ogsaa Tacitus siger, at Germanerne mest dyrke Merkur (Vodan),
og hos et Par engelste Forfattere tillcegges Hengest, Iydernes Hevding, den
Yttring: vi dyrke mest Merkur, hvem vi kalde Vodan (Galfr. Monm. !. VI.
Cap. 10 og Matth. Westmon. p. 82).
«) Fredagen der har sit Navn ester Freya, («lie» Veneris), heder paa Angels.
lViFeMff (af Frig som saaledes bliver identisk med Frigg); og i en gammel
Angels. Homili heder det at Venus paa Danst" kaldes Frycg" l.Arm. f.
Nord. Oldk. 1846, S. 79).
°) Yngl. S. Cap. 4.
6) Det er mcrkeligt nok at sammenholde hermed, hvad Tacitus fortceller om det
lygisse Folk Naharvalerne, (ogsaa et sstgermanist, med Goterne beflcrgtet. Folk),
’ nemlig at de i en hellig Lund tilbad nogle Guder, der ester romersk Forklaring
maatte kaldes Castor og Pollur, under Navnet uden Billedststter; Prest
i kvindelig Dragt forestod Dyrkelsen. (Cap. 43). Alci er enten en Misfor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
