Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Anser, Ingvi.
»fter vort Oldsprogs sceregne Negler lyder (i Gnkeltallet
sg og var altsaa ikke mindre hjemme hos Goterne
»nd hos vore Forfcrdre Ten ovenfor beskrevne Nerthus- og Frauja-Kul
ws synes derimod at have vccret den gotiske Folkekreds scrregen, og et med
oenne Kultus forbundet Fcellesnavn bliver os derved i flere Henseender be
tydningsfuldt. Med Freys Navn var Tilnavnet In^vi endog hos vore
Fcrdre fra den fjerneste Oldtid uadskillelig forbundet; han kaldtes In^vi-
Mre^r, Inssunngr-rrt^r, rettere Inguna- Freyr, og enhver af hans
foregivne Efterkommere tiltog sig ligeledes Navnet Ingvi eller Inguni
(egentl. Ingvini"). Men Ingvi-Freyr eller Inguna-Freyr siger
egentlig ikke andet end Ingvinernes Herre", og dette Tilnavn (lrea
llnFvin») fsrer i det gamle Beowulf-Digt ogsaa den gotisk-danske Konge
Paa Scedenigg eller Skaane Vi lcere heraf, at det Folk, eller maaskee
rettere de fornemme Skrgter, han beherskede og hvortil han selv horte,
kaldtes Ingvinerne. Men i disse gjenkjende vi ved fsrste Ojekast Pli
nius’s og Tacitus’s Ingvier eller Ingcrver, og i Navnet Ingvi, tydsk
’Ingvio, (gotisk Ingvja), fra hvilken Ingvinerne stammede, den samme Ssn
«af Mann, fra hvilken Ingvinerne udledede deres Navn og Herkomst. Ing
vi var saaledes ikke egentlig en Guddom, eller den samme som Vodan,
men en Halvgud eller Heros, hvilken de fornemme gotiske Slcegter, der vare
fcelles om hiin Nerthus- eller Frauja-Kultus , hcrdrede som deres Stam
fader. Men den som Frauja dyrkede Vodan kunde i Ordets egentligste For
stand siges at tilhsre Ingvinerne, og han blev ftlgelig ogsaa, da han som
*) Anses, eller, som det efter gottj? Skrivemaade maa have lydt, anzeis, er
Fleertal af Ans, der svarer til det Oldnorske Ås, gleertat Æsir, ligesom anst
(Sticertigtjeb) til otbtu art, eller Gans (®aci^ til £)tbn. gås. I Angelsarist
lsd Formen os, fl, ése, men paa Hojtydsk leb den som i ©otijf ans. Dette
sees tybeltgt of de mange Navn?, som ere sammensatte med ås, f. Ex. As-
hildr, tydfk Anshild, Angels. Oshild; Åsbrandr, Ansprand, Angels. 6s-
brand; tydst Asgeir, Ansgar, Angels. Osgår.
’) Allerede heraf sees det, hvor urimeligt det er at udlede Ansernes eller 2Eser-
nes Navn fra Asien.
’) s)ngl. S. Cap. 12 og 20 fortceller udtrykkeligt, at F re y ogsaa kaldes In^vi-
freyr og hans Efterkommer kaldtes Ingvi (Yngvi) eller Ynguni (o : Ingvini),
og hele Slcrgten VnFlinFar. Ogsaa i et af Eddadigtene (CEgisdrekka Str.
43), kaldes han Ingunnarfreyr. Man sinder i Angelsarisk ogsaa ben kortere
Form Ing, ligesom i Gotist lngus, og om denne Ing har man endog et dun-
kelt Angels. Vers, hvor det heder at han allerfsrst opholdt sig hos Mdanerne
indtil han siden gik oster over Havet, idet Vognen fulgte ham. Allerede her
synes en Hentydning til Freys Vogn og folgelig til en narmere Forbindelse
mellem Ingvi og Frey at sinde Sted.
l) Beowulfdigtet v, 2638. Han kaldes ogsaa eo6<il- InFvin», det siger, omtrent
det samme (v. 2081).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
