Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Hredgoter.
en scrregen Guddom optoges i vore Forfcrdres Gudekreds, kaldet Ingvi-Freyl
Ingvinernes Frry eller Herre, og anseet for ret med Stamfaderen Ingv
Mann’s Son. Efter de her givne Oplysninger vil det nu blive letter
at danne sig en Forestilling om, hvilke Nationer Plinius og Tacitus ncer
mest have forstaaet ved eller regnet blandtlngvinerne: alle dem nemlig, hvn
Hovdinge-Mter udledede deres Herkomst fra Ingvi, og som var fcrlles on
den scrregne Nerthus- eller Frauja-Dyrkllse, med andre Ord, alle de gotisk
og i ncrrmest Forbindelse med Goterne staaende Folkeslag fra Gsta-Glvel
til henimod Glben, og ostover hrnimod Oder.
Af disse Nationer var naturligviis Goternes den fornemste, og den
under hvilken maaskee flere af de evrige i videre Forstand henregnedes
Men Goterne selv drelte sig ogsaa i forskjellige mindre Folk der forte far
egne Navne. lornandes oplystr, hvad der allerede i det Foregaaende e
berort, at Goterne allerede i den forste Tid ester Udvandringen derlte sig
tre Hovedafdrlinger, Ostgoter, Vestgoter og Gepider. Men han giver derhoe
ikke utvetydigt at forståa, at Delingen egentlig fandt Sted under Udvandrin
gen ftlv, idet han knytter den til de trende Skibe, paa hvilke Goterne kow
fra Skandja og Gotiskandja, og af hvilke Gepidrrnes var det sidste Del
er ovenfor blevet bewrt, at angelsariste Skribenter, som omtale Goterne
kalde dem Hreder, Hrlrder, Hredgoter , og da vi i dette Navn straZ
gjenkjende vore Oldskrifters Reidgoter, der iscrr, som det heder, brugtes o»
Iyllands Indbyggere, men ogsaa ofte udstra-kkrs til alle Goter i Danmark,
og i Beowulf-Digtet endog bruges om de gotiske Daner paa Scedenige
(Skaar.e) maa man antage, at det var denne Vencevnclse, hvormed de
egentlige Goter, Ost- og Vest-Gotrrne, i Scrrdelcshed betegnede sig selv. I
Gepiderne derimod, hvilke ifolgc lornandes’s Udsagn bleve tilbage paa de aj
ham saakaldte Gepider-Oer i Weichselmundingen, i Virkeligbeden de skandiske
eller danske Oer, gjenkjende vi det Folk, som angelsaxiske Forfattere kalde
’) Se is«er lornandes 6e red. Cap. 17.
°) Vidsidh. v. 13, 114, 239. — Det angels. Digt om St.Helena noevner i v. 2L
(Gnmms Mgave) Huner, Hredgoter og Franker, i v. 58 Huner og Hreder
tilsammen som de Nationer, der ved Folkevandringerne oversvsmmede det ro-
merste Rige. Ogsaa Kong Alfred kalder i sine Overscrttelser af Orosius og
Boethius Goterne meget ofte Hredgoter; endog den bekjendte Radagaisus kal-
der han Rcedgota. Det er derfor aabenbart, at Angelsarerne endnu paa AlfredO
Tid (Cap. 890) kjendte Goterne under Navnet Radgoter eller Reidgoter, ikke
gjennem de latinske Forfattere, men gjennem deres egne, paa umiddelbart Na-
bostad med dem i Norden grundede Sagn.
3) Beowuls. v. 21. Her kaldes Hrodgars Undersaatter Ilr^menn, meiens han
selv lcrnger nede (v. 3368—71) kaldes den socleste af de Konger, der paa Sce-
denigg uddelcde Skatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
